På 2 timer får du inspiration og redskaber til, hvordan du kan foretage en complianceundersøgelse om afviklingsberedskabet
Dato | 23. januar 2025 |
Tidspunkt | 13:00-15:00 |
Sted | Online |
Målgruppe |
Fagspecialist
|
1.235 kr.
1.235 kr. for ikke-medlemmer.
Finansforbundet tilbyder kurset til en reduceret pris til sine medlemmer.
|
Koordinator |
Dorthe Guldager 8993 3221 / dog@finansudd.dk |
Underviser | Linda Heath |
Er du klar til at styrke din viden om complianceopgaven på dit pengeinstituts afviklingsberedskab?
Ligesom på andre væsentlige områder, har compliance en opgave med at undersøge, om pengeinstituttet er i stand til at bidrage til finansiel stabilitet gennem en krise.
På dette compliancefokus giver vi dig muligheden for, at du på kun to timer får masser af inspiration til, hvordan du selv kan gribe complianceopgaven an, når du skal undersøge afviklingsberedskabet
Underviser
Underviser er Mikkel Klein-Døssing, som er compliancechef i Middelfart Sparekasse. Mikkel er uddannet jurist, og har været i Middelfart Sparekasse siden 2018, og har derfor en bred faglig ballast og erfaring med at tilrettelægge og udføre complianceopgaver.
Målgruppe
Hvis du arbejder med compliance i 2. line, og du samtidig har lyst til at få inspiration til compliancearbejdet, så kan dette webinar være noget for dig.
Modulet er relevant for dig, hvis du arbejder i en 2. line compliancefunktion, og du igennem dit arbejde foretager compliance på kravene til pengeinstituttets afviklingsberedskab.
For at få det største udbytte af vores compliancefokus anbefaler vi, at du som forudsætning for at deltage i webinaret har erfaring med at udføre 2. line complianceopgaver og kendskab til den relevante lovgivning.
Indhold
Vi fokuserer på complianceopgaven med at undersøge, om pengeinstituttet har taget tilstrækkelig højde for kravene til afviklingsberedskabet.
Denne gang fokuserer vi på:
Undervejs kan du stille underviserne spørgsmål og drøfte konkrete udfordringer, du har mødt i opgaven. Med andre ord får du rig mulighed for at blive inspireret til, hvordan du selv kan arbejde med området.
Undervisningen foregår online og varer 1,5-2 timer, afhængigt af indhold og spørgsmål. Du skal forvente at være aktiv i dele af kurset og skal derfor være indstillet på at have kamera tændt. Der er ca. 1 times forberedelse til compliancefokus.
Fokusområder for compliance
Fokusområderne giver dig muligheden for at gå i dybden med en række forskellige complianceområder. Hver gang fokuserer vi på et nyt område, så du kan frit vælge mellem de fokusområder, som er relevante for dig og din arbejdsplads.