Her kan du læse, hvilke emner vi kommer omkring på de to dage på Efteruddannelse for bestyrelsen.
Regulering, tilsynspraksis og god selskabsledelse
Hvad skal bestyrelserne være særligt opmærksomme på i forhold til governance, fit & proper, succession, bestyrelsesansvar osv.?
Kapital, solvens og likviditet
Hvilke nye regler og krav stilles der til pengeinstitutternes indretning, og hvordan spiller det sammen med pengeinstitutternes kapitalplanlægning, solvensbehov og likviditetspolitik?
Kreditgivning og kreditstyring
En ny økonomisk situation kombineret med bæredygtighedsdagsordenen stiller andre krav til forretningsområdet. Samtidig stilles en lang række krav til pengeinstituttets beskrivelser og rapportering. Du får et overblik over de forhold, bestyrelsen skal være opmærksomme på.
Risikostyring version 2023+
Hvilke fokusområder bør bestyrelsen have indenfor risikostyring i 2023, og hvordan kan bestyrelsen arbejde med sin risikoappetit? Hvad er de gode spørgsmål, bestyrelsen bør stille til forretningen – og hvornår skal de røde lamper lyse?
Finanstilsynets aktuelle fokus
Hvad er Finanstilsynet optaget af for at sikre den finansielle tryghed og balance? Hvilke forventninger og bekymringer bør pengeinstitutterne kende og navigere efter?
Innovation og den strategisk tænkende bestyrelse
Med jævne mellemrum bliver det fremhævet, at finanssektoren skal være mere innovativ for at følge med udviklingen indenfor digitalisering og fintech. Samtidig kan det opleves som en uhyre vanskelig opgave, der kræver betydelige ressourcer og kompetencer. Det strategiske råderum behøver dog ikke være så snævert, som det sommetider opleves. Det handler først og fremmest om, om bestyrelsen har et mindset og en evne til at omsætte indsigt til den nødvendige udvikling af forretningen.