Praktisk om Bestyrelsesuddannelse modul 2

Dag 1 – Risiko

Risikoanatomi og risikoappetit

Risikoforståelse er alfa og omega for bestyrelsen i et pengeinstitut. Fastlæggelse af forretningsmodellen og dens risici med det deraf afledte kapacitetsbehov (herunder kompetencer, kapital og organisering) er et kerneområde for bestyrelsen. Og selvom vi i både teori og praksis arbejder med risikokategorier, lader risici sig ikke nødvendigvis begrænse i siloer. For at bestyrelsen kan forholde sig kvalificeret til risici og kan fastlægge instituttets risikoappetit, starter dag 1 med at etablere et grundlæggende kendskab til, hvordan risici opbygges, materialiseres, begrænses og håndteres og om muligt undgås. En forståelse, som kan bruges på tværs af de forskellige risikokategorier, og som understøtter kvalificerede drøftelser i bestyrelsen.

Underviser: Carsten Møller Pedersen

It-risici, it-styring og cyberrisiko

Pengeinstitutter er efterhånden blevet digitale virksomheder. Nogle udelukkende og andre i kombination med personlig betjening. Pengeinstitutterne er pr. definition en del af den kritiske infrastruktur, og derfor er kravene til sikkerhed og styring nærmest eksploderet i den seneste og kommende regulering. I takt med digitaliseringen har kriminaliteten også udviklet sig, og truslen fra cyberrisici er kommet højt op på bestyrelsernes dagsorden. På denne del af grundkurset bliver deltagerne klædt på at forstå bestyrelsens rolle og konkrete opgaver sammen med grundlæggende indsigt i begreber og sammenhænge: Hvad er de væsentligste aktiver, trusler osv., og hvilke krav bør bestyrelsen stille til forretningen og leverandører?

Underviser: Christian F. Nissen

Markedsrisiko

Det har altid været forbundet med risiko at placere midler i værdipapirer, valuta osv, og markedsrisiko er en integreret del af enhver pengeinstitutvirksomhed. Markederne og samspillet med pengeinstituttets øvrige risici er komplekst at forstå. På kurset bliver deltagerne i stand til at forholde sig til, hvor meget markedsrisiko insituttet kan bære, og hvordan bestyrelsen kan fastsætte en afbalanceret risikoappetit, ud fra relevante kriterier såsom typer af markedsrisiko, ønsket ESG niveau, måling og styring, og strategi for porteføljen og performancemåling.

Underviser: Per Gramstrup

Risikostyring i praksis

Dagen rundes af med en praktiker, for at give deltagerne et billede af, hvordan risikostyring kan se ud i praksis, og hvordan arbejdsdelingen mellem bestyrelse, direktion og risikofunktionen kan orkestreres i ”virkeligheden”. Undervejs får deltagerne mulighed for at sammenligne med egen praksis og bliver præsenteret for forskellige værktøjer og tips.

Underviser: Nana Lottrup Nørgaard

Dag 2 – Bæredygtighed, god selskabsledelse, strategi og bestyrelsens arbejde

Bæredygtighed som strategisk og indtjeningsmæssig driver

ESG-agendaen står som en af de måske væsentligste drivere af forandring i pengeinstitutterne i de kommende år. ESG bliver derfor behandlet i alle relevante aspekter af grundkurset, dvs. under stort set alle ovenstående emner. Men – og måske allervigtigst – er ESG en strategisk faktor med enormt potentiale – samtidig med, at der stilles håndfaste krav til især finansielle virksomheder, der skal analysere, redegøre og dokumentere i et hidtil uset omfang. Her er det væsentligt, at bestyrelsen både kender ”spillebanen” og går strategisk til værks – for forretningspotentialet er der i høj grad. Enhver virksomhed må finde sit eget strategiske sigte, naturligvis i samspil med eget purpose, markedets forventninger og den enorme mængde regulering, der i høj grad har finanssektoren som særlig omdrejningspunkt.

Underviser: Birgitte Mogensen

Inspiration til innovation og dermed langtidsholdbare forretningsmodeller

At bedrive strategi og innovation i en verden med mange ubekendte er udfordrende, men nødvendigt, hvis den enkelte virksomhed skal holde sig skarp og relevant for sin målgruppe i et marked, hvor kunderne har mange forventninger, og hvor nye teknologier giver fantastiske muligheder for de virksomheder, der formår at udvikle efter kundernes behov. Og nej, innovation er ikke kun for store virksomheder med egen datacentral. Uanset størrelse er der masser af strategisk råderum. Hvor stort det er, afhænger i høj grad af bestyrelsens tilgang.

Underviser: Thomas Krogh Jensen

 God selskabsledelse – for hvis skyld og hvordan?

God governance er helt uundgåeligt for finansielle virksomheder, og værktøjskassen er fuld af greb – både "hård" regulering, soft law, sektorstandarder og markedsforventninger. Men hvilken betydning har det egentlig, og hvordan udleves god selskabsledelse i praksis for bestyrelse, direktion og forretning? På kurset inspirerer Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, ud fra bankens tilgang og mangeårige erfaring med at tilfredsstille både bankens egne ambitioner og alle stakeholders.

Underviser: Lasse Nyby

Det værdiskabende bestyrelsesarbejde – hvordan?

Hvordan sikrer bestyrelsen, at den skaber værdi for virksomheden uden at miste pusten i en reguleringstung agenda? Hvordan er en god bestyrelse sammensat, og hvordan skaber bestyrelsen en god dynamik, så den udvikler sig og får bragt alle relevante kompetencer i spil? Netop disse elementer kan gøre hele forskellen, hvis bestyrelsen arbejder aktivt med sin udvikling. På kurset får deltagerne konkrete redskaber og eksempler på, hvordan bestyrelsen kan lykkes.

Underviser: Lisa Herold Ferbing