Pensionsseminar


Du får en unik mulighed for at få overblik over aktuelle nyheder indenfor branchen, når vi mødes til årets Pensionsseminar.

Du hører om de seneste trends og tendenser og får et dybere indblik i udvalgte emner på baggrund af f.eks. ændret lovgivning, justerede vejledninger og ønsker fra sektoren.

Om seminaret

Dato 13. maj 2025-14. maj 2025
Varighed 2 dage
Sted Skanderborg Park
Målgrupper
Privatrådgiver
Erhvervsrådgiver
Fagspecialist
Leder
6.048 kr.
8.059 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv ophold og forplejning. Bemærk at prisen er vejledende, indtil et endeligt program foreligger.
Koordinator Tina Bæhrenz Damgaard
8993 3288 / tbd@finansudd.dk
Fagansvarlig Pernille Schwartz

Indhold

På dette års pensionsseminar får du indsigt i forskellige perspektiver og holdning til niveau for opsparing, muligheder for at designe og planlægge kundernes pensionsøkonomi ud fra behov og økonomi på baggrund af de senest ændrede vilkår og regler.

Vi sætter også spot på data om danskernes mønstre i tilbagetrækning, pensionsniveau og inspiration til forbrug af opsparing i bolig, som mange dør fra.

Desuden belyser vi de seneste levetidsforudsætninger og indflydelse på kundernes udbetalinger, seneste trends indenfor pensionsområdet - herunder potentielle forretningsmuligheder, tendenser og udvikling på sundhedsområdet - samt øvrige relevante nyheder fra sektoren.

Vi er stolte af at kunne præsentere indlægsholdere fra bl.a. CBS, Finanstilsynet, Kommissionen for tilbagetrækning, ATP og Forsikring & Pension.

Et endelig program for seminaret offentliggøres senere her på siden. 

Pensionsseminaret er til dig, der brænder for pension

Seminaret henvender sig til pensionsspecialister, fagansvarlige, formuerådgivere, erfarne privatrådgivere og medarbejdere, der beskæftiger sig med forretningsudvikling inden for pensionsområdet.

Få rabat når I kommer flere

Hvis I kommer flere fra samme virksomhed, får I rabat. I får 15 % rabat på deltager nr. 2 og 25 % rabat på deltager nr. 3 og derover.

Kompetenceafklaring - Pension

Få et billede af dine faglige kompetencer inden for pension. Du får en grundig afklaring af dine kompetencer i forhold til både branchens standard og lovgivningens kompetencekrav.

Læs mere Kompetenceafklaring Pension

Skræddersyet kompetenceudvikling

Vi tilpasser gerne løsningen, så den passer præcis til jeres behov

Tag fat i os