Digital transformation af finansielle virksomheder
Herunder: Hvordan udnytter I potentialet i AI?
Bliv fremtidssikret med indsigt og færdigheder, der gør topledelsen i stand til at sætte turbo på jeres digitale forretningsstrategi!
Dato | 9. december 2024 |
Morgenkaffe fra kl. 9
|
|
Tidspunkt | 9:30-16:30 |
Sted | Skanderborg Park |
Målgrupper |
Bestyrelse
Leder
|
6.725 kr.
8.710 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen er eksklusiv ophold og forplejning.
|
Koordinator |
Tina Bæhrenz Damgaard 8993 3288 / tbd@finansudd.dk |
Fagansvarlig | Line Bagger Bendix |
At forstå og udnytte potentialet i kunstig intelligens (AI) og digital forretningsudvikling er afgørende for enhver topledelse, der ønsker at sikre virksomhedens konkurrenceevne og fremtidige succes.
I en verden, hvor teknologisk innovation sker i et hidtil uset tempo, står bestyrelse og direktion over for den udfordring, som det er at sikre, at deres virksomheder ikke blot overlever, men har tilstrækkeligt konkurrencekraft. Her er forståelse af digital transformation og udnyttelsen af AI helt centralt.
Kurset her styrker din digitale forestillingsevne, du får inspiration til at udnytte AI forretningsmæssigt, og du får indsigt i vilkårene for it-styring, it-sikkerhed/cyberrisici og databeskyttelse.
Med særlig vægt på kunstig intelligens får du en grundlæggende forståelse af potentialet i digital forretningsudvikling og derigennem at bidrage til fremtidssikring af pengeinstituttets konkurrenceevne gennem teknologisk indsigt og innovation.
Du får forudsætninger for at bidrage til teknologisk forretningsudvikling med et etisk og ansvarligt perspektiv
Du bliver klædt på til at forstå topledelsens rolle og ansvar i forhold til it-styring, digital robusthed (DORA) og cybersikkerhed – og ikke mindst, anvendelse af data (herunder GDPR), så du kan forholde dig til det rette niveau af forretningsintegritet og compliance.
Kurset kombinerer teoretisk viden med praktiske øvelser, hvor deltagerne - guidet af det skarpe underviserteam - identificerer og kvalificerer AI-baserede forretningsmuligheder og digital innovation.
Via praksisnære, dynamiske cases integrerer undervisningen digitalisering, AI, innovation og strategisk tænkning med it-styring, cybersikkerhed, og datacompliance.
Gennem drøftelser og diskussioner får du en helhedsforståelse af de forskellige perspektiver, der er relevante, når topledelsen skal arbejde med digitalisering og AI som en integreret del af forretningsmodellen.
Med dette kursus er du med til at sikre, at jeres pengeinstitut kan være på forkant med teknologien, samtidig med at du opbygger en kompetencebase for at navigere strategisk i digitale forretningsmuligheder.