Strategi

Jeres strategi er de valg, I træffer, og de mål, I sætter jer. De skal være tydelige nok til at sætte retning – og samtidig være fleksible nok til, at jeres organisation hele tiden kan tilpasse sig en foranderlig virkelighed.

Skal I lykkes med strategiarbejde, kræver det god kommunikation, implementeringskraft og fælles meningsskabelse. Vi har i mange år arbejdet tæt sammen med jer om det, og vi kan hjælpe på alle dele af rejsen. Fra idé og analyse over workshops og konceptudvikling til eksekvering, opfølgning og målopnåelse.

Vi kan hjælpe med: 

Lars Munch Svendsen

Vil du høre mere?

Lars Munch Svendsen

Ledelse, salg & strategi

8993 3299

lms@finansudd.dk

 

Strategiimplementering

Strategien er først en succes, når den lever i organisationen. Vi hjælper jer til at lykkes med implementeringen, så I kan høste frugterne.

Talrige undersøgelser viser, at mange strategier fejler, og at gevinsterne udebliver. Det kan der være mange forklaringer på. Det svære er ikke at udvikle strategien, men derimod at forankre og omsætte den til konkrete initiativer i organisationen. Det kræver store indsatser af forskellig karakter.

Fælles sprog og fælles retning skaber resultater

Det er vigtigt, at alle kender og forstår den ønskede retning. De skal kunne se meningen med strategien og kunne koble det til egne opgaver og indsatser.

Vi tager udgangspunkt i værktøjer, som sikrer, at de enkelte lederes og medarbejderes fokus, prioriteringer og udvikling tager afsæt i den overordnede strategi. Det sker via lokale handlingsplaner med indsatser koblet til den overordnede strategi og gennem udviklingssamtaler med medarbejderne.

Vi hjælper ledelsen med at være klædt på til opgaven

Når vi arbejder med strategiimplementering, arbejder vi ofte også med ledelsesudvikling og omvendt. Det er nemlig to sider af samme sag. Ledernes evne til at implementere, sætte retning, kommunikere, involvere og følge op er afgørende for, om strategien kommer til at leve i hele organisationen.

 

Strategiudvikling

Udviklingen går hurtigere end nogensinde før, og pengeinstitutterne skal løbende forholde sig aktivt til strategi og forretningsmodel i lyset af påvirkninger fra organisation og omverdenen.

Regulering, digitalisering og bæredygtighed er nogle af de udfordringer, som finanssektoren skal håndtere i disse år. Kampen om overlevelse og om kunderne er skærpet.

For at lykkes kræver det, at den øverste ledelse forholder sig til, hvordan virksomheden agerer klogt og sætter retning. Bestyrelsen og direktionen skal løbende forholde sig til strategien og det, der sker i omverdenen, så de kan handle på både muligheder og trusler.

Emergerende strategier

Eksperter taler om, at strategier bør være emergerende. I praksis betyder det, at virksomheden løbende justerer sin strategi, så den tager form på baggrund af interne og eksterne påvirkninger. Det lykkes bedst, hvis man med jævne mellemrum gennemarbejder strategien og skaber et fundament og et fælles sprog, der gør det lettere at navigere løbende.

Behovene kan være forskellige, når vi samarbejder med en virksomhed om at udvikle strategien. Nogle gange analyserer vi i dybden, og der opstår nye, radikale og langsigtede ændringer i kursen. Andre gange hjælper vi med en mindre proces, hvor vi tager udgangspunkt i jeres eksisterende vision og strategi. Her kan det dreje sig om at vælge og tydeliggøre næste konkrete skridt i en mere langsigtet plan.

 

Innovation og konceptudvikling

Mange virksomheder tænker indefra og ud, men de virksomheder, som formår at vende deres kulturelle mindset på hovedet til at tænke udefra og ind, bliver morgendagens vindere.

Hvor innovation ofte fokuserer på at udvikle et godt finansielt produkt, handler konceptudvikling også om alt det, der knytter sig til produktet – for eksempel services, mødeform, apps, sociale medier, events og branding.

Et koncept består dermed af en række elementer, som udgør et samlet værditilbud målrettet en bestemt kundegruppe. Det kan være unge, ældre, formuende, erhverv osv.

Kundedrevet forretningsudvikling

Kunsten i konceptudvikling består i at vende det traditionelle mindset på hovedet og tænke i kundens perspektiv i stedet for virksomhedens. Og det er ikke altid lige til, for vi kender jo svaret og har typisk fokus på selve produktet fremfor på det omkringliggende.

På workshops for din virksomhed udvikler vi unikke koncepter sammen med jer og til jer. Kontakt os for at høre nærmere.

Strategi skal give mening for at give resultater

Læs artikel.

Læs mere Strategi skal give mening for at give resultater

Strategiimplementering og forandringsledelse

Få forandringerne implementeret og strategien til at leve. Styrk dit strategiske lederskab.

Læs mere Strategiimplementering og forandringsledelse