Lasse Kousgaard Jedig
Chefkonsulent
Pension og investering
Lasse har gennem sin karriere haft stor berøringsflade blandt mange af Danmarks pengeinstitutter på både rådgiver- og lederniveau.
Den erfaring tager han med ind i undervisningen og sikrer, at deltagerne bliver fagligt klædt ordentligt på til god rådgivning. Men ikke nok med det – de bliver også i stand til at bringe pension og formueplacering på banen som vigtige emner, kunderne ikke nødvendigvis selv er opmærksomme på.
Lasse arbejder med helheden i kunderådgivningen og vigtigheden af at kunne gøre det simpelt og overskueligt uden at gå på kompromis med fagligheden.
Du møder Lasse når du skal have et kompetenceløft inden for pensions- og formueområdet – både på kurser og uddannelser.
Han er uddannet i den finansielle sektor og har lidt over 30 års erfaring som rådgiver, konsulent mv. De sidste 12 år har han arbejdet i forskellige jobs inden for pensionsområdet. Udover sin lange erfaring er han også eksamineret formuerådgiver, IDD-certificeret og har en pensionsuddannelse fra Forsikringsakademiet. Undervise kan han også! Faktisk er det nu anden gang Lasse ”vender hjem” til FU, efter at have været ude i virkeligheden nogle år.