Trine Lindhard
Projektkoordinator
Projekt, planlægning & support
Trine er i kontakt med næsten alle deltagere på uddannelserne Finans Trainee, Trainee-uddannelse for bachelorer og Den kompetente rådgiver. Hun sørger for alt det administrative med at planlægge uddannelserne, holde styr på deadlines undervejs samt svare på spørgsmål om praktiske detaljer. Herudover er hun projektleder på flere interne projekter og en af redaktørerne på hjemmesiden og i vores læringsplatform, Moodle.
For Trine er det essentielt, at deltagere, uddannelsesansvarlige og kolleger får præcis den hjælp og sparring, de har brug for. Så har du spørgsmål til en af uddannelserne, har hun helt sikkert svaret eller den information, som bringer dig videre.
Trine Lindhard er kontoruddannet og har blandt andet suppleret med en merkonom i regnskab samt akademifaget Projektstyring i praksis. Trines møde med den finansielle sektor var i 2007, da hun begyndte hos os. Før det arbejdede hun som bl.a. koordinator og chefsekretær i større danske virksomheder.