Bliv bedst til implementering
Se på opgaven med nye øjne og få den bedste start. Implementering er svært, men der er kæmpe gevinster ved at lykkes. Få inspiration til at komme godt i gang.
Af chefkonsulent Karin Lyngby Christensen og Helene Wallentin Nickø
Implementering er ikke en opgave, som kommer efter udvikling.
Implementering er en disciplin, som starter, når nogen får en god idé, og den slutter først, når det, som skal implementeres, er blevet en ny vane eller gået i drift.
Det kan kræve mange indsatser at gå fra at have introduceret noget nyt, til det er fuldt integreret. Løsningen er sjældent at blive ved med at gøre mere af det samme.
I den proces er et rigtig godt spørgsmål at stille hele vejen i processen: ”Hvad er der underskud af lige nu – hvad er de næste gode skridt med den viden, vi har nu?”
Det er nødvendigt, fordi det er umuligt at regne hele implementeringsprocessen ud på forhånd.
Undervurdér aldrig kompleksiteten
I arbejdet med at løse implementeringsopgaver kan vi komme til at aflyse kompleksiteten.
"Det skal nok komme til at fungere", konkluderer vi uden at have undersøgt grundigt, hvordan det nye vil virke i en praktisk hverdag.
Kompleksiteten er der. Spørgsmålet er blot, hvor i værdikæden den lander. Hvis vi vælger at ignorere kompleksiteten i udviklingsfasen, ja, så skubber vi den blot ud til slutbrugere – det vil sige medarbejdere eller kunder.
For at noget kan være nemt og tilgængeligt for en slutbruger, skal kompleksiteten være håndteret langt tidligere i processen. Det handler om at kunne gå helt ned i detaljen og spørge, hvordan løsningen bliver nem og tilgængelig for dem, der skal bruge den?
Måske ved at starte med at involvere dem, der skal bruge det efterfølgende tidligt i udviklingsprocessen. På den måde er implementeringen allerede i gang.
"Udviklingsledelse og ledelsesmiljøer" klæder dig på til implementeringsopgaven
Forretningsmæssige fordele
Implementering er ikke en hurtigt løst opgave, som går over.
Implementering er en kompleks ledelsesopgave, som er evigt aktuel. Der ligger en opgave i at skabe rammer for at kunne forløse implementeringskraften. Det lykkes kun, hvis I kigger på tværs af fagligheder og organisatoriske delelementer.
Med en struktureret indsats vil I ikke bare nå i mål. I vil opnå økonomiske gevinster, gladere medarbejdere og mere tilfredse kunder.
De organisationer, der er bedst til implementering, får en konkurrencefordel, der er meget svær at kopiere.
Til overvejelse og drøftelse på tværs af organisationen
Det handler i virkeligheden om at komme i gang – og det er I helt sikkert allerede – så her er lidt inspiration til de gode drøftelser på tværs af organisationen.
- Har vi en fælles forståelse af, hvad vi snakker om?
- Hvor skal vi udvikle os?
- Hvad er ambitionsniveauet?
- Hvad er implementeringsopgaver hos os?
- Hvem løser dem?
- Hvad er vi allerede gode til?
- Hvor er det, at vi ikke rigtig lykkes med implementeringsopgaven?
- Hvad kan være forklaringerne, dér hvor vi ikke lykkes – og ikke bare de allerede kendte?
- Hvad kan være de første skridt videre?
- Er der særlige kompetencer, som vi savner?
- Er der opgaver, skabeloner eller metoder, som kan styrkes?
- Er det noget, vi skal kigge organisatorisk på?
- Hvordan samler vi læring op, så vi bliver bedre til det i hele organisationen?
- Hvad kan være de allerførste skridt?
- Hvem har initiativet og ansvaret?
Bare at have en nysgerrig og undersøgende dialog i organisationen om implementering – udover de allerede kendte svar og forklaringer – vil forventeligt have en positiv effekt.
Fakta: Derfor skal I lykkes med implementering
Prosci Reseach har undersøgt, hvilken forskel implementering kan gøre på en række parametre. For eksempel er der fem gange større sandsynlighed for at holde tidsplanen, hvis man har fokus på implementeringsopgaverne. Se selv flere her: