Du leder mennesker – ikke generationer

Stigende fokus på forskelle mellem generationer er både godt og skidt. For der er mange ligheder på tværs af generationer – blandt andet når det gælder forventninger til ledelse.

Af chefkonsulent Tanja Nielsen, Ledelse, organisation og kundefokus

 

Mennesker ér forskellige. Fokus på det kan være den positive side af det fokus, vi ser på ”generationsledelse”. 

At vi skærpeopmærksomheden, at den generation, vi bliver født som en del af, er én ud af flere påvirkende faktorerder er med til at udvikle og forme os. At vi får øjnene op for, at de vilkår, vi vokser op under, er med til at præge, hvem vi bliver som mennesker og medarbejdere – og dermed hvilke forventninger vi har til ledelse.   

Den negative side af det kan være, at vi forsimpler virkeligheden. At vi kategoriserer og reducerer hinanden til bestemte typer. At vi ser typen eller generationen og overser personen. Det kan der være en tendens til i nogle mediedebatters generationsportrætter af de såkaldte generationer X, Y eller Z på arbejdspladsen: Millenials og boomere er sådan-og-sådan. Og de skal ledes på denne her måde. Her er opskriften.” Det lyder jo besnærende let, men det er det selvfølgelig ikke 

Generationsportrætter siger noget. Men ikke alt. Som kultursociolog Emilia Van Hauen udtrykker det: Personlighed trumfer altid generation.”   

Fødselsår eller tendens i tiden 

I mange tilfælde vil de tendenser og karakteristika, vi tilskriver en særlig generationkunne aflæses bredt i befolkningen som helhed 

Professor i almen psykologi Svend Brinkmann gør opmærksom påat der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at forskellene inden for en generation er mindre end forskellene mellem generationer. Derfor giver det sjældent mening at dele mennesker op ud fra generationer, heller ikke når det gælder vores forhold til vores arbejde.  

På mange arbejdspladser oplever man, at det ikke nødvendigvis er det årstal, du er født i, der definerer de største forskelle eller ligheder mellem folk. Vi risikerer at fremmedgøre generationerne fra hinanden, hvis vi laver alt for forsimplede opdelinger og kategoriseringer af hinanden.  

Generationsanalysen 2024

Generationsanalysen udkom i august og kortlægger de forskellige generationers forventninger til arbejdsliv og ledelse. 

Læs analysen her

Generationsanalyse af forventninger til arbejdsliv og ledelse  

Når man spørger danskerne på det private og offentlige arbejdsmarked om deres forventninger til arbejdsliv og ledelse, er der meget, vi ser forholdsvis ens på – på tværs af generationer. Det viser tal fra "Generationsanalysen", der kortlægger de forskellige generationers forventninger til arbejdsliv og ledelse.  

Eksempelvis er unge som ældre generationer enige om, at løn og work-life-balance er vigtigt, hvis de skulle søge nyt job i morgen. Ligeledes er klimabevidsthed på arbejdspladsen vigtig for alle på tværs af generationerne. Generationerne er også enige i deres forventninger til ledelse, idet de efterspørger ansvarlige, anerkendende, empatiske og retfærdige ledere 

Men der er naturligvis også forskelle på tværs af generationerne.  

Der er en tendens til, at yngre generationer prioriterer karriere samt personlig og faglig udvikling højere end ældre generationer. Meget tyder også, at diversitets dagsordenen fylder mere for yngre generationer, da yngre generationer er tilbøjelige til at finde mere motivation i deres arbejde, hvis arbejdspladsen prioriterer mangfoldighed i forhold til fx alder, køn, etnicitet, religion og funktionsniveau.  

Samtidig viser analysen, at yngre medarbejdere i højere grad end ældre medarbejdere efterspørger ledere med sociale kompetencer og ledere, som skaber gode sociale og faglige rammer for arbejdet. Til gengæld er de ældre generationer mere tilbøjelige til at efterspørge frihed, indflydelse og autonomi fra deres leder.  

Gode råd til dig, der leder på tværs af generationer 

  • Forvent som udgangspunkt, at mennesker er forskellige. For det er de. Mennesker er mennesker, ikke typer eller generationer. Når vi i udgangspunktet forventer forskellighed, er vi mindre tilbøjelige til at putte hinanden i kasser.  

  • Spørg dine medarbejdere, hvad de forventer af dig som leder, af kollegaer og arbejdspladsen. Gå i dialog om, hvad der er muligt at imødekomme af forventninger, og vær åben overfor de forskelle, der kan være i forventninger. 

  • Vær tydelig med de forventninger, du selv har til medarbejdere og kollegaer   

  • Forventningsafstem løbende med den enkelte  livssituationer ændrer sig løbende, og der kan være behov for at justere forventninger til hinanden. 

  • Hold løbende 1-1-samtaler og brug det som en anledning til at lytte efter og tale om, hvordan I sammen skaber den gode arbejdsplads.    

Tanja Nielsen

Vil du høre mere?

Tanja Nielsen

Ledelse, organisation og kundefokus

8993 3353

tni@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

FKP: 16. april 2025

Finanskompetencepuljen er tilbage

Byggeri: 10. april 2025

Mere plads til læring

Diversitet: 11. marts 2025

AL prioriterer inklusion med nyt tiltag

Pension: 21. februar 2025

”Jeg elsker pension”