Regenerative råstoffer i finans

"Vi har påvist et stort potentiale for regenerativ ledelse i finanssektoren, både for miljømæssig bæredygtighed og for at forebygge stress og mistrivsel,” siger lektor og ph.d. Lone Hersted fra Aalborg Universitet. 

Hvad kan den enkelte leder gøre for at styrke både egen ledelse, trivsel og arbejdsglæde, sammenhængskraft og social og miljømæssig ansvarlighed? Det har Aalborg Universitet (AAU) og Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) undersøgt i et forskningspilotprojekt om regenerativ ledelse, der er den første af sin art.

Projektet er et aktionsforskningsprojekt, og det gør det helt unikt, siger Lone Hersted, der er lektor og ph.d. i relationel ledelse og dialogisk proces ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet (AAU).

”I sin grundessens handler aktionsforskning om at handle, udvikle, lære og forske på én gang. Der er et tæt arbejde mellem forskere og praktikere, og vi skaber både ny viden og forandring,” fortæller hun og fortsætter:

”I projektet her forskede lederne i deres egen ledelsespraksis og generede samtidig data i form af logbøger, lydfiler og videologs. Lederne var ikke bare deltagere, de var proaktive pionerer i at udforske og skabe ledelsesmæssig og organisatorisk forandring.”

De 12 ledere, der deltog, har løbende fået hjælp og inspiration fra projektet til at tænke og handle mere regenerativt på tre niveauer: Individ, afdeling og organisation. Her skulle de selv definere udviklingsønsker og prøvehandlinger, som de kunne sætte i søen med det mål at skabe regenerativ forandring i deres daglige ledelsespraksis.

Udvikling på alle niveauer

På individniveau var der fokus på, hvordan den enkelte leder kunne integrere et regenerativt mindset i deres ledelse og styrke deres væredygtighed. På afdelingsniveau handlede det om, hvordan deltagerne kunne inspirere og hjælpe andre til at arbejde mere regenerativt med fokus på trivsel, kommunikation og samarbejde. På organisationsniveau undersøgte lederne, hvordan de kunne arbejde mere regenerativt i relation til kunder, samarbejdspartnere, leverandører og lokalsamfund.

”Det kræver mod at indføre nye vaner og nye praksisformer i en trimmet præstationskultur. Jeg har som projektleder iagttaget, at alle projektets deltagere har udvist et stort mod til at gøre op med organisatorisk vanetænkning og grundlæggende taget-for-givet-antagelser, også selvom det ofte betød et opgør med dominerende normer og kutymer i organisationskulturen,” siger Lone Hersted.

Hun understreger, at selvom ledernes udviklingsønsker var en central del af projektet, var det vigtigt, at ”forløbet ikke bare blev et uforpligtende selvudviklingskursus for hårdt pressede ledere”:

”Projektet skulle bidrage til at skabe forandring i praksis og samtidig producere viden om betingelserne for arbejdet med regenerativ ledelse i den finansielle sektor.”

Aktionsforskning i uopdaget land

Aktionsforskning blev valgt som metode, fordi der ikke findes lineære opskrifter eller manualer til at arbejde regenerativt.

”Alle organisationer er forskellige og opererer i forskellige kontekster. Derfor var det vores tese, at aktionsforskning kunne være en mulig vej frem, da det er en fleksibel og responsiv metode, der tager udgangspunkt i den lokale kontekst og deltagernes egne udviklingsønsker,” siger Lone Hersted.

Udfordringen er omvendt, at det kan være et stort ansvar for den enkelte at skabe forandringer, hvis topledelsen ikke bakker op:

”Der er behov for et længerevarende forløb og engagement fra topledelsen, hvis et projekt som det her skal skabe gennemgribende forandringer i organisationen på den lange bane. Men vi har nået meget, og vi har påvist et stort potentiale for regenerativ ledelse i finanssektoren, både hvad angår miljømæssig bæredygtighed og det at forebygge stress og mistrivsel.”