Hvordan søger jeg om gratis uddannelse i Finanskompetencepuljen?
Her får du overblik over hvornår og hvordan, du kan søge om et gratis kursus og uddannelse i Finanskompetencepuljen. For at kunne søge skal din arbejdsplads være omfattet af overenskomsten mellem Finans Danmark (arbejdsgiverforeningen) eller arbejdsgiverforeningen for Fintech og Finansforbundet.
Det er nemt at søge i Finanskompetencepuljen
Mange ved ikke, at de kan søge om at få betalt et kursus eller en uddannelse i Finanskompetencepuljen. Du kan søge Finanskompetencepuljen, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finans Danmark (arbejdsgiverforeningen) eller arbejdsgiverforeningen for Fintech og Finansforbundet. Vi hjælper dig gerne, hvis du er i tvivl om, hvordan du søger.
Der er tre muligheder: Individuelle kurser, Virksomhedskurser og Virksomhedsprojekter.
Se alle mulighederne hos FU, som du kan søge via Finanskompetencepuljen
Individuelle kurser
Som medarbejder i den finansielle sektor kan du søge støtte til kurser. Se alle kurser på finanskompetencepuljen.dk. Du kan søge 1 kursus om året. Det maksimale antal af kurser gælder fra løbende år og ikke pr. kalenderår. Perioden starter fra ansøgningstidspunktet, og ansøgningen gælder i et år, og kun for det ansøgte kursus.
FU har lige nu disse forløb, som du kan søge om at deltage på gratis:
- Få succes med AI i din digitale omstilling
- Den excellente kunderelation i en digital hverdag
- Forandringsledelse og digital omstilling
- Bæredygtig kundedialog - erhverv
- Bæredygtig kundedialog - privat
Du søger på Finanskompetencepuljens hjemmeside under Individuelle kurser.
Virksomhedskurser
Som virksomhed kan I søge om at få de individuelle kurser som virksomhedskurser. Det betyder, at hvis I kan samle medarbejdere til et helt hold, kan vi afholde kurserne hos jer. Ring til os for at aftale nærmere.
- Få succes med AI i din digitale omstilling
- Den excellente kunderelation i en digital hverdag
- Forandringsledelse og digital omstilling
- Bæredygtig kundedialog - erhverv
- Bæredygtig kundedialog - privat
I søger på Finanskompetencepuljens hjemmeside under Virksomhedskurser.
Virksomhedsprojekter
Som virksomhed kan I søge støtte til virksomhedsprojekter, der har som overordnet mål at fremme medarbejdernes kompetenceudvikling og give et kompetenceløft ud over den grundlæggende faglighed, som virksomheden selv er ansvarlig for.
I søger på Finanskompetencepuljens hjemmeside under Virksomhedsprojekter.
Vi hjælper dig gerne med ansøgningen
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få hjælp til at søge om gratis kursus og uddannelse. Du kan også læse mere om kompetencepuljens retningslinjer og økonomi på Finanskompetencepuljen.