GrønlandsBANKEN gør op med nulfejlskulturen

Et opgør med nulfejlskulturen er en central del af GrønlandsBANKENs arbejde med at udvikle en lærende kultur. Det har de gjort i projektet ”Læringskultur og trivsel i GrønlandsBANKEN”, som de sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) skød i gang i 2023.

”Vi har arbejdet med at anerkende, at fejl ikke nødvendigvis er dårlige. Man kan bruge fejl positivt og konstruktivt. Det er en af de væsentligste ting, vi har haft fokus på i projektet – både i afdelingerne, i ledelsen og i bestyrelsen,” fortæller Mads Reimer Andersen.

Han er risikodirektør med ansvar for HR, kommunikation og marketing i GrønlandsBANKEN og er den drivende kraft i projektet.

”Nu taler vi om, at det er uundgåeligt at lave fejl i en travl hverdag. De skal frem i lyset! De skal ikke fejes ind under gulvtæppet, som vi måske har en tendens til,” siger Mads Reimer Andersen.

Revolutionen

Målet er at få delt den viden og erfaring, fejl giver, på kryds og tværs i organisationen. Det kræver et opgør med nulfejlskulturen, der hersker og har hersket i mange år i de fleste pengeinstitutter – også i GrønlandsBANKEN.

Men det er lettere sagt end gjort. Ifølge Malene Christensen, der er filialdirektør i Nuuk-afdelingen er skridtet fra nulfejlskultur til nysgerrighed en mindre revolution:

”Vi er i gang. Målet er, at vi skal gå fra nulfejlskultur til, at vi fejrer vores fejl. At vi indrømmer dem og siger det højt. Noget af det, vi kommer til at arbejde med, er, at vi skal indrapportere på alle operationelle hændelser. Det kræver mod, for så skal vi jo turde at sige, at det var vores fejl.”

Legalisering af feedback

Patricia Lund Olsen, der er HR-chef i GrønlandsBANKEN, fremhæver feedback som en vigtig del af revolutionen.

”Det er blevet legalt at spørge ind til feedback. Nu bliver feedbacken givet i en udviklende ånd i stedet for at blive givet i en ”fejlfinder-ånd”. Forskellen ligger i den måde, man reagerer på, når man finder fejlene, og hvordan man arbejder med dem. Det er blevet meget mere konstruktivt,” siger hun.

Derfor har fokus på god feedback også været en del af projektet. Det har bl.a. været et tema i de læringspakker, der er kommet løbende fra FU. I GrønlandsBANKEN har de bl.a. arbejdet med feedbackkort, fortæller Malene Christensen:

”Vi aftalte, at vi hver fredag skulle have givet et kort med feedback til en kollega. Det var en vej til at blive mere opmærksomme på hinanden. En enkel og god øvelse, men også en svær øvelse for nogen.”

De små kort viser, at man lægger mærke til hinanden og anerkender sine kollegers indsats. Det kan både være i den enkelte afdeling og på tværs i organisationen.

”Det skaber glæde og taknemmelighed – og tryghed i at komme hinanden ved. Det er rigtig fedt at opleve, at det har skabt interaktion på tværs og på den måde et tættere samarbejde,” siger hun.

Nysgerrighed på viden

Fokus på læringskultur har ikke bare gjort op med nulfejlskulturen. Det har også skabt mere nysgerrighed. Uden den, ingen læring, siger Patricia Lund Olsen.

”Jeg ser en åbenhed og en ændret adfærd. Vi er blevet mere modige og interesserede i, hvad de andre laver, hvorfor og hvad vi kan bidrage med. Projektet har skabt et fundament for, at vi kan kaste ting op i luften og foreslå nye løsninger,” siger hun og fortsætter:

”Der går lidt sport i, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Jeg synes, vores arbejde med læringskultur har været med til at udvikle og fremme, at vi bliver nysgerrige på at søge mere viden.”

Netop nysgerrigheden fremhæver Mads Reimer Andersen som et af hans personlige succeskriterier for projektet.

”Vi skal være mere nysgerrige, åbne og ærlige. Vi skal kommunikere sammen på kryds og tværs. Så spreder viden og læring sig som ringe i vandet, og det bliver tydeligt, at vi arbejder i samme retning og vil de samme ting. Det er vi lykkedes med – og det er stort.”

Fælles sprog – fælles retning

GrønlandsBANKEN satte projektet i søen med høje ambitioner. Mads Reimer Andersen har som spydspids for projektet skullet drive det, og det har ikke være let hele vejen igennem.

”Det sværeste har været at få alle lige engagerede. Nogle har været på fra starten, mens andre har lige skullet se det hele lidt an. Interesse er en vigtig drivkraft i et projekt som det her – uden interesse er det lidt op ad bakke,” siger han og fremhæver den værdi, der er i at få støtte og drivkraft udefra:

”Det betyder rigtig meget, at FU har været med. Konsulenterne fra FU har været et pust udefra. De ser verden fra en anden vinkel og stirrer sig ikke blinde på, hvordan det er lige nøjagtigt i vores organisation. Det gør det faktisk også mere legitimt at bruge tiden på udvikling og læring. Der er et andet fokus, og det forpligter.”

Mads Reimer Andersen er ikke i tvivl om, at projektet er lykkes. At det har ændret noget i GrønlandsBANKEN, og at den ændring har bidt sig fast. Nu roser de hinanden og får aha-oplevelser sammen. De er mere nysgerrige og interesserede i hinanden.

”Det her projekt handler både om at understøtte forretningen og at gøre den bedre. Det har vi opnået. Vi har fået et fælles sprog og en fælles retning,” siger han og fortsætter:

”Det handler i høj grad om at turde. Om at slippe og give plads til projekter på kryds og tværs i organisationen i læringskulturens navn. Nogle gange lykkes det – andre gange lykkes det ikke, og så lærer man af det.”