FOKUS på erhverv #2
Erhvervsrådgiveruddannelsen har fået en populær lillebror
Erhvervsrådgiveruddannelsen har fået en lillebror i klassen, Fra Privat til Erhverv. Den er populær blandt både små og store pengeinstitutter. Med sit indhold og volumen matcher den mange rådgiveres ønsker og behov for viden om erhverv
Inden længe har næsten 500 rådgivere fået uddannelsen Fra Privat til Erhverv. I denne artikel undersøger vi, hvorfor uddannelsen er blevet så populær. Lige nu er 66 i gang med uddannelsen og her kan du læse om de første 417 deltagere. Til januar forventer FU 3 nye holdstart.
”Lillebroren” i erhverv er stor nok til mange
”Førhen tilbød FU erhvervsrådgiveruddannelsen til erhvervsrådgivere og andre forløb til privatrådgivere, men aldrig noget midt imellem. Det betød, at deltagerne på erhvervsrådgiveruddannelsen bestod af en blandet flok – lige fra dem som gik målrettet efter at blive erhvervsrådgiver, til dem som kun havde brug for noget grundlæggende viden om erhverv,” fortæller Bent Erichsen, afdelingschef for Erhverv på FU.
Uddannelsen Fra Privat til Erhverv tager fat et helt andet sted, så det er målrettet privatrådgiveren, som skal have grundlæggende – og for dem ny – viden om erhverv og selskabsforståelse. Det er en mini-erhvervsrådgiveruddannelse, som dækker et andet og mindre behov end erhvervsrådgiveruddannelsen og kan være tilstrækkelig for mange rådgivere, som kun har få og mindre erhvervskunder.
Hvordan får vi flere erhvervsrådgivere i finanssektoren?
God kombination af selvstudie og undervisning
Modsat den noget mere krævende erhvervsrådgiveruddannelse, foregår store dele af Fra privat til Erhverv hjemme eller i pengeinstituttets afdeling, så fremmødet er reduceret til to dage.
”Det er en fordel for både deltagerne og virksomheden, at de kun behøver at være væk fra afdelingen i 2 dage. Udover de sparer transporttid, så giver det begge parter en høj grad af fleksibilitet, når de kan arbejde både før og efter f.eks. et webinar,” fortæller Bent Erichsen.
Før undervisningen kommer deltagerne igennem et grundlæggende selvstudie med e-learning og forberedelse.
Object reference not set to an instance of an object.
Det gør dem i stand til at følge med, når de møder op den første dag, hvor de skal gennemgå grundlæggende regnskabsforståelse, analyse og andet erhvervsrelateret stof. Derudover samler underviserne op på deres nye viden om erhverv på i alt 3 webinarer af hver en times varighed.
Deltagerne har meldt tilbage, at de oplever det som en god kombination med e-learning, webinarer og fysiske kurser, hvor deltagerne drøfter eksempler og cases.
Ikke svaret på alt inden for erhverv
Selvom uddannelsen nu har kørt med stor succes i godt halvanden års tid, skal både deltagere og pengeinstitutter være opmærksomme på, at denne uddannelse ikke løser alt.
”Når uddannelsen er så kort, som den er, er det klart, at den ikke kommer på højde med erhvervsrådgiver-uddannelsen og målrettede erhvervskurser, hvor vi arbejder med detail-analysen og salg og adfærd. På den korte uddannelse kommer vi godt nok også hele vejen rundt om erhverv, men mere som et overblik,” uddyber Bent Erichsen.
Derfor mener han, at uddannelsen kan bruges som en introduktion til erhvervsrådgivning, hvor nysgerrige privatrådgivere får prøvet erhvervsrådgivningen lidt af. Den kan også bruges som et skridt på vejen til en karriere som erhvervsrådgiver, for hvis de får smag for det og ønsker mere viden om erhvervskunder, kan de gå videre med en af FUs andre tilbud indenfor erhverv. Og hvis det virkelig bider på dem, kan de altid tage erhvervsrådgiveruddannelsen senere.
”Mange kan altså få gavn af forløbet Fra Privat til Erhverv, dog vil jeg ikke anbefale den til de rådgivere, som kun ser et regnskab hverandet år. Så går der nok lidt for lang tid imellem, til at de reelt kan bruge deres nye erhvervskompetencer,” mener Bent Erichsen og slutter af med:
”Men uanset ambitioner har de efter forløbet Fra Privat til Erhverv – de rette forudsætninger for at læse et regnskab, så de får en større indsigt i 'privatkunden' med egen virksomhed.”
På den måde kan uddannelsen Fra Privat til Erhverv være nogle medarbejderes første skridt hen mod en ny karriere og virksomheden kan bruge den til at modne og afdække virksomhedens talentmasse indenfor erhverv.
Deltagernes evalueringer af mini-erhvervsrådgiveruddannelsen
Evalueringerne viser, at deltagerne i gennemsnit vurderer forløbet fra privat til erhverv til 4 ud af 5 mulige. De skriver blandt andet:
- ”Vi kommer hele vejen rundt på forløbet”
- ”Mængden af forberedelse er lige tilpas”
- ”Supergod virtuel del med elearning og webinar”
- ”Det er let at gå til – både praktisk set og forståelsesmæssigt”
- ”Gode drøftelser på de 2 undervisningsdage”
- ”Vi får forståelse af erhvervsdelen”
- ”Form, indhold og læringsmetode falder i god jord hos næsten alle deltagere”
- ”Er helt sikkert blevet klogere og ved efter forløbet om erhvervsrådgivning er noget for mig eller ej”
Tilmeld eller læs mere om uddannelsen Fra privat til erhverv 1 her
OBS: Uddannelsen udbydes gratis via Finanskompetencepuljen
Opfølgeren, Fra Privat til Erhverv 2, er her nu
FU lancerer nu en fortsættelse til forløbet Fra Privat til Erhverv.
Den hedder Fra Privat til Erhverv 2 og består af 3 moduler, hvor deltagerne kan gå i dybden med udvalgte områder fra 1’eren. Hvert modul kan købes individuelt.
Læs mere om den nye uddannelse Fra Privat til Erhverv 2 her
Andre artikler om erhverv
FOKUS på erhverv #3: Synergi mellem privat og erhverv i Spar Nord
FOKUS på erhverv #1: Unge skal fristes til en karriere indenfor erhverv
417 privatrådgivere kan nu håndtere erhvervskunder
Object reference not set to an instance of an object.
Object reference not set to an instance of an object.
Skrevet af Berit Jørgensen