Ny trainee-uddannelse for finansbachelorer
Det er nu, de første store årgange af finansbachelorer bliver færdiguddannet – og det er nu, FU er klar med et trainee-forløb, der sætter skub i udviklingen fra studerende til rådgiver. Fra teori til kompetence.
Antallet af nyuddannede finansbachelorer er støt stigende. Det samme er antallet, der bliver ansat i de danske pengeinstitutter. For at omsætte deres høje teoretiske niveau til praktiske færdigheder, kan pengeinstituttet lade dem deltage på Trainee-uddannelsen for bachelorer. En helt ny uddannelse, skabt til – og sammen med – branchen.
Uddannelsen starter, hvor professionsbachelor-uddannelsen sluttede. Nu skal deltagerens viden omsættes til færdigheder. Og det hele udmønter sig i stærke, solide kundeoplevelser. Deltageren vil udvikle sig selv og sine faglige og salgsmæssige kompetencer på dette forløb.
Uddannelsen er vekselopbygget, så der hele tiden er optimalt sammenspil mellem det lærte, og den praktiske anvendelse og forankring. Den er samtidig meget fleksibelt opbygget, så den kan tilpasses præcist til deltageren og virksomhedens behov.
Uddannelsen følger to overordnede linjer – én for privatrådgivere og én for erhvervsrådgivertrainees. Begge linjer løber over 10-11 måneder – med opstart primo marts 2017. Kronen på værket er certificeringen primo 2018, hvor deltageren både testes på den teoretiske faglighed og på de kommunikative og adfærdsmæssige kompetencer. Uddannelsen indeholder 12 undervisningsdage, en række webinarer, målinger og opgaver – alle med fokus på at omsætte teori til reelle færdigheder og med rig mulighed for sparring og personlig udvikling.
Ønsker du at give din Finansbachelor den bedste start i branchen?
Læs mere om trainee-uddannelse for bachelorer og tilmeld din deltager
