Diplomer til rådgivere i mindre pengeinstitutter
Object reference not set to an instance of an object.
Det første hold afsluttede i denne uge uddannelsesforløbet 'Den erfarne rådgiver målrettet mindre pengeinstitutter'
De 16 rådgivere fik overrakt deres velfortjente diplom til klapsalver fra holdkammeraterne. Efter planen skal yderligere 25 rådgivere have overrakt deres diplomer inden for den næste måned.
Det seneste år har rådgiverne gennemført kompetenceafklaring, kurser i faglighed og adfærd inden for områderne:
- Pension
- Bolig
- Investering
- Helhedsrådgivning - 360 grader rundt om kundens økonomi
Object reference not set to an instance of an object.
Uddannelse målrettet mindre pengeinstitutter giver god erfa
Forløbet er for pengeinstitutter med under 60 medarbejdere i vores U60-samarbejde. Den erfarne rådgiver er en populær uddannelse som lukket forløb hos vores kunder. De mindre pengeinstitutter har svært ved at samle deltagere til et helt hold selv. Ved at gå sammen med andre mindre pengeinstitutter kan de danne flere hold. Samtidig får rådgiverne rigtig meget ud af erfaringsudvekling med rådgivere i pengeinstitutter med samme vilkår.
3 nye hold og en række andre aktiviteter
50 rådgivere er lige startet på nye hold af 'Den erfarne rådgiver målrettet mindre pengeinstitutter' og afslutter uddannelsen i maj 2017. Du kan stadig nå at tilmelde dig til enkelte moduler ved at kontakte Malene på mbm@finansudd.dk eller 8993 3382.
I U60-samarbejdet er der også aktiviteter målrettet bestyrelse, ledere og kundemedarbejdere.
Stor tilfredshed med forløbet
Vi evaluerer løbende på aktiviteterne og fællesnævneren er, at der er stor tilfredshed. Mange deltagere oplever desuden, at investeringen i uddannelsen hurtigt bliver tjent hjem:
"Jeg har formået at skabe 10-25% mere bundlinje - og samtidig har jeg lært at holde bedre på kunderne end før", sagde en af deltagerne på 'Den erfarne rådgiver målrettet mindre pengeinstitutter'.

