Dispensation til bestyrelsesmedlemmer
Det er nu muligt for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter at søge om dispensation for fristen for at gennemføre grundkursus for bestyrelsesmedlemmer.
Nye bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder skal gennemføre et obligatorisk grundkursus i bestyrelsesarbejde senest 12 måneder efter, de er tiltrådt.
På grund af udbruddet af coronavirus, og de forholdsregler, der bliver taget, åbner Finanstilsynet nu op for dispensation for 12 måneders fristen.
Grundkursus på FU starter i juni
FU er godkendt som udbyder af det obligatoriske grundkursus for nytiltrådte bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder.
På denne side af sommerferien var der planlagt holdstart i maj og i juni. Vi rykker kurset i maj (de berørte deltagere har fået direkte besked), og tilbyder alternativer i juni eller september.
Det betyder, at alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at gennemføre deres grundkursus inden for fristen på 12 måneder.
Tryghed i bestyrelsesarbejdet og større fælles viden – bliv klogere på Bestyrelsesuddannelsen her
På FU følger vi naturligvis udviklingen nøje.
Vi er også opmærksomme på, at en række virksomheder kommer til at udskyde deres generalforsamlinger og/eller repræsentantskabsmøder. Det påvirker selvfølgelig hvornår evt. nye bestyrelsesmedlemmer bliver valgt.
Med holdstart den 8. juni eller 8. september 2020 er det – som det ser ud nu – muligt at gennemføre grundkurset inden for de givne frister på FU. Vi arbejder pt. på at oprette endnu et hold med forventet opstart i august /september.
Sådan søger man dispensation
Hvis nyvalgte bestyrelsesmedlemmer ønsker at søge dispensation, fordi de ikke kan nå at gennemføre grundkurset inden for de 12 måneder, skal enten det enkelte bestyrelsesmedlem eller den finansielle virksomhed søge om dispensation. Finanstilsynet skriver, at man for at søge dispensation skal:
”… sende en kort mail med en ansøgning om dispensation for fristen til governance@ftnet.dk. I ansøgningen bedes bestyrelsesmedlemmet angive årsagen (COVID-19), og hvornår bestyrelsesmedlemmet forventer at kunne gennemføres (bedste bud).”
Du kan læse Finanstilsynets meddelelse her
