En galakse af svindel

Når et pengeinstitut, en spiludbyder, en offentlig myndighed eller en anden underretningspligtig har mistanke om hvidvask eller forsøg på hvidvask, indberetter de det til Hvidvasksekretariatet, som er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet. Det skete flere end 81.000 gange i 2023.  

Hvidvasksekretariatet anslår, at der hvert år bliver hvidvasket for mere end 68 mia. kr. i Danmark. Det tal dækker både over penge fra kriminalitet i Danmark og kriminalitet begået i udlandet, der hvidvaskes via Danmark. 

Det er svimlende tal. De mange indberetninger bliver da heller ikke læst én efter én af de 40 medarbejdere i sekretariatet – de bliver understøttet af it-systemer og analysemodeller, fortæller Bitten Kjærgaard, der er fagkoordinator i Hvidvasksekretariatet. 

”Vi er sat i verden for at modtage, analysere og videregive de hvidvaskunderretninger, der kommer ind fra alle jer. Hver underretning er en efterretningsoplysning eller en puslespilsbrik, om man vil, som bliver brugt i vores samlede efterretningsbillede. Måske ikke lige med det samme, men alle underretninger er med i puslespillet,” sagde hun, da Finanssektorens Uddannelsescenter og Hvidvasksekretariatet holdt temadag i København. 

Mange skal underrette om lidt 

På temadagen tog centrale aktører temperaturen på hvidvaskindsatsen i den finansielle sektor. Der var ros til sektoren. Ikke kun for de mange underretninger, men også for den stigende kvalitet i underretningerne. For det er afgørende for at lykkes i den fælles indsats mod de kriminelle. 

Bitten Kjærgaard beskriver de mange underretninger som en ”galakse af data”. Der er uendeligt mange, og de er små. Men der er nogen, der med tiden lyser op.  

”Vi gemmer underretninger i 10 år, og vi analyserer på al indkommet data. På den måde ser vi mønstre henover årene.” 

Så beskeden fra Hvidvasksekretariatet til de mange fremmødte var klar: Ikke en eneste underretning er spildt. Også selvom der ikke sker noget med den på den korte bane.  

”Dengang man havde én bankkonto i ét land, var det enkelt at spotte uregelmæssigheder. Nu kan alle se mindre. Så hvis vi skal danne os det fulde billede, er der rigtig mange, der skal underrette om lidt.” 

Gode underretninger 

Derfor er samarbejdet på tværs essentielt. For hver sag skal belyses fra mange sider og af mange aktører, hvis myndighederne skal have en chance for at gennemskue svindel.  

”Mikroskopiske oplysninger kan gøre os i stand til at se det store billede,” sagde Bitten Kjærgaard og fortsatte: 

”Så der er ikke nogen definition på en ‘god underretning’ – men jo mere præcise de er, jo bedre. Lige pludselig kan de blive en afgørende puslespilsbrik, og selvom en underretning ikke indgår i en dom, indgår den i alt muligt andet.”  

Amira, Fasar og alle de andre 

”Den sorte svane” har været talk of the town, siden den i foråret løb over skærmen på TV 2. Både blandt AML-eksperter og resten af Danmarks befolkning. Til temadagen tog Steen Schat-Holm og Thomas Østerlin Koch deltagerne med bag kulisserne på programmet. 

Fra den første kontakt med ”kilden, alle journalister drømmer om”, praktikken, dilemmaerne, efterspillet, retssagerne og mulige kommende afsløringer. 

”Staten betaler altid til tiden” 

Hvidvasksekretariatet og alle de mange fremmødte fra pengeinstitutternes AML-afdelinger er nok dem, der har været mest begejstrede over dokumentaren.  

”Vi ved i dette fora udmærket, hvordan den slags foregår. Men det går bare ind på en helt anden måde, når det kommer på tv, og det betyder, at flere får øjnene op for, hvad der foregår,” fortalte Anna Holst Birket-Smith, der er strategisk analytiker hos Hvidvasksekretariatet, og fortsatte: 

”Det har været momentum for os, vi har fået mange henvendelser om bl.a. om velfærdskriminalitet. Det er et sted, hvor vi virkelig har brug for årvågenhed. Det er en populær svindelmetode. ‘Staten betaler altid til tiden,’ som de siger i programmet, og der er ikke nogen, der løfter et øjenbryn over transaktioner fra staten.”