”En sindssygt stor omvæltning”
Netværk om ESG i finans giver mulighed for vidensdeling og inspiration. Deltagerne bliver klogere på ESG - fra eksterne eksperter og i samtaler med hinanden.
CSRD og dobbelt væsentlighed var på programmet, da FU og LOPI’s Netværk om ESG i finans mødtes for første gang.
De tider, hvor man med god samvittighed kunne lave en CSR-rapport med løse hensigtserklæringer, er for længst forbi.
Rapportering af bæredygtighed handler om data og tal. Det nye bæredygtighedsdirektiv (CSRD) er ingen undtagelse. Direktivet betyder, at virksomheder af en vis størrelse skal rapportere deres bæredygtighedsarbejde ud fra 12 standarder med 82 oplysningskrav og ca. 1200 forskellige ”datapunkter”.
”Det er en sindssygt stor omvæltning af bæredygtighedsrapporteringen, vi ser ind i,” lød det fra Kristoffer Toft-Jensen, der er senioranalytiker hos LOPI.
Han var på podiet på det første møde i LOPI og FU’s Netværk om ESG i finans, hvor CSRD var på agendaen.
Dobbelt væsentlighed
Over 1100 datapunkter er mange. Ikke mindst når det kommer til bæredygtighed, hvor det ikke er defineret, hvor og hvordan man skal finde data. Det er her, et andet nyt og centralt begreb i bæredygtighedsrapportering kommer i spil: Dobbelt væsentlighed.
For alle skal ikke rapportere på alt. Man skal til gengæld lave en ”dobbelt væsentlighedsanalyse”, så man finder ud af, hvad der er relevant at rapportere på.
Dobbelt væsentlighed betyder, at en virksomhed skal se på to sider af et givent emne indenfor bæredygtighed. På den ene side, hvordan virksomheden påvirker det – på den anden side, hvordan virksomheden bliver påvirket af det.
”Det er en stor hjælp til selvhjælp, at vi får lavet en grundig dobbelt væsentlighedsanalyse fra starten. For den bestemmer, hvad vi skal rapportere på,” sagde Kristoffer Toft-Jensen og fortsatte:
”CSRD er rammen. Men der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at udfylde rammen på. Det vigtige er, at man laver en dobbelt væsentlighedsanalyse og forholder sig til, hvorfor man gør, som man gør. Det handler i høj grad om argumentationsgrundlaget – hvorfor har I taget de valg og fravalg, I har?”
Sektorløsning på vej
I LOPI arbejder de sammen med andre centrale aktører i sektoren på højtryk for at lave et værktøj, som pengeinstitutterne kan bruges til deres dobbelte væsentlighedsanalyse. Det skal hjælpe medlemmerne med at klarlægge både påvirkninger, risici og muligheder, så de kan leve op til kravene i CSRD.
Fra Søren Krarup, der er bæredygtighedsdirektør i LOPI, lød der en opfordring til at støtte op om fælles sektorløsninger:
”Det er en kæmpe opgave. Der mangler meget– både regulering og data. Men vi ved, direktivet kommer til at gælde, og det er vigtigt, at både datacentraler, pengeinstitutter og alle andre aktører er klar til at gribe opgaven. Her gør vi os selv en tjeneste, hvis vi har fælles standarder og fælles løsninger for indsamling af data. Det gør det lettere at være transparente og sammenligne på tværs af sektoren.”
GrønlandsBANKEN går foran
Et af de pengeinstitutter, der allerede har prøvet kræfter med en dobbelt væsentlighedsanalyse, er GrønlandsBANKEN. Ellen Lerch Høj, der er forretningsudviklingsdirektør i banken, gav bestyrelsen æren for, at de kommer reguleringen i forkøbet.
”Vi har haft høje ambitioner for vores arbejde med CSR siden 2010, og vores bestyrelse har besluttet, at vi skal være purpose driven på bæredygtighed. Så compliance og direktiver er ikke alene det, der driver os. Men det var godt at få en ramme, som vi skal forholde os til,” sagde hun.
At få et fælles vidensgrundlag var udgangspunktet for analysen. Ifølge Ellen Lerch Høj er metoden genkendelig, men overskrifterne og måden at tænke på er anderledes. Det kræver noget af organisationen og af ens interessenter, som også bliver inddraget i analysen.
”CSRD er compliance og giver indsigt i en ny måde at drive forretning på. Det kræver ledelse. Det kræver organisationsudvikling – og det kræver et nyt fælles sprog,” sagde hun og fortsatte:
”Der skal være mandat fra bestyrelsen, ledelsen og øverste ledelseslag. Det er ikke nok at skrive en politik. Når vi arbejder med bæredygtighedsrapportering, er det grundlæggende en ny måde at se forretningen på. Det er så grundlæggende forandrende, at det peger ind i alt.”
