Få læring og værdi ud af de obligatoriske tests
”Det er en langt federe proces.” Sådan lyder det i Broager Sparekasse, hvor de har vendt bøtten på hovedet og skabt reel læring og værdi ud af den obligatoriske IDD-certificering.
Alle medarbejdere i finanssektoren kender det. Flere gange om året skal de bestå en given test eller certificering for at bevise, at de har de rette kompetencer indenfor et bestemt felt.
De mange tests og certificeringer fylder i hverdagen, og i værste fald tærer de på både medarbejdere og organisation. De bliver derfor i mange pengeinstitutter set som et nødvendigt onde og noget, der skal overstås, så man kan komme i gang med de rigtige opgaver.
Men ikke i Broager Sparekasse. Her har de gjort op med ”plejer” og får nu reel værdi af arbejdet med tests og certificeringer.
To fluer med ét smæk
Sparekassen har det seneste år været en del af projektet "Mindset for fremtidens kompetenceudvikling." Projektet går bl.a. ud på at eksperimentere med hvordan, man styrker læringen i hverdagen.
"Ved at koble projektet sammen med konkrete opgaver, der alligevel skulle løses, slog vi to fluer med ét smæk"
”Vi valgte at se på, hvordan vi kunne arbejde anderledes med IDD-tests. De er obligatoriske og har en helt naturlig deadline. Så vi skulle jo gøre noget, men i stedet for at gøre som vi plejer, ville vi prøve at få noget godt ud af denne her ”skal”-opgave,” siger Trine Johannsen Beck, der er tillidsrepræsentant i Broager Sparekasse og fortsætter:
”Ved at koble projektet sammen med konkrete opgaver, der alligevel skulle løses, slog vi to fluer med ét smæk.”
”En langt federe proces”
I Broager Sparekasse valgte to filialer, Sønderborg og Vojens, at kaste sig ud i et eksperiment.
De ville se, hvad der skete, når de ændrede rammerne for forberedelsen til de individuelle IDD-prøver. De gjorde det til en fælles opgave for medarbejderne både at definere målet, at træne og at tale om alle dele i prøverne.
"Vi er alle enige om, at det her var en langt federe proces end det, vi gjorde før. Vi fik vendt det hele på hovedet. For hvem siger, at forberedelse og læring skal være noget, du sidder med selv?"
Skåret ind til benet ændrede de IDD-certificeringen fra "bare" at være en individuel test til at være et fælles projekt om læring for hele filialen.
Testen skal stadig tages individuelt. Men alt det omkring er blevet ændret.
Dén tilgang skabte langt mere værdi end forventet.
”Vi er alle enige om, at det her var en langt federe proces end det, vi gjorde før. Vi fik vendt det hele på hovedet. For hvem siger, at forberedelse og læring skal være noget, du sidder med selv? Det virker jo langt bedre i fællesskab,” siger privatrådgiver Morten Lund, der var en del af eksperimentet og fortsætter:
”Det var en succes, og en proces som vi alle fik noget godt ud af. Vi kommer til at gribe alle fremtidige certificeringer – store som små – an på en anden måde fremadrettet.”
IDD-forberedelse på en ny måde - sådan gjorde de
I begge filialer startede de med at definere, hvad der egentlig er meningen med den konkrete test. Hvorfor skal vi tage den? Hvad skal vi konkret gøre i hverdagen?
Herefter var fokus på træning. Alle gennemførte på fastlagte tidspunkter, udvalgte dele af træningsmaterialet, som derefter blev drøftet i fællesskab. Hvordan forstår vi begreberne? Hvad betyder det for vores arbejdsrutiner? Hvad er det vi skal være opmærksomme på i hverdagen, og hvad har vi brug for at træne mere?
Forstå – ikke bare bestå
”Testene er der jo af en grund. Det handler om at leve op til regulatoriske krav - bestå dem, og bevise kompetencer. Men det handler også om at definere, hvad det er for en ønsket adfærd, medarbejderne bør udvise i hverdagen,” siger Helene Wallentin Nickø, der er chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter og står i spidsen for projektet, og fortsætter:
"Nogle kan noget, og andre kan noget andet. Men sammen kan de det hele. Og ved at bruge hinanden og lære sammen, så bestod de alle med bravour."
”Derudover handler det om trivsel. Fælles læring skaber ikke bare stærkere og dybere læring, bedre kobling til hverdagens opgaver og bedre testresultater – det skaber også ro, og det minimerer frygten for at fejle.”
Efter eksperimentet fortalte flere medarbejdere, at de var mindre nervøse inden og under testen, fordi de vidste, at de kunne stoffet. De havde jo trænet.
Også tidsmæssigt fyldte testen meget mindre end normalt. Før kunne den fylde i flere måneder – i hvert fald mentalt med en konstant dårlig samvittighed over, at man ikke havde fået trænet.
Den bekymring forsvandt, fordi det hele var skemalagt.
”At arbejde sammen om stoffet fik også gruppens samlede og individuelle kompetencer frem i lyset. De ved nu, hvem der er særligt stærke indenfor hvilke dele af området. Og som en ekstra bonus fik medarbejderne øjnene op for, at de alle sammen er dygtige og kan deres stof. Nogle kan noget, og andre kan noget andet. Men sammen kan de det hele. Og ved at bruge hinanden og lære sammen, så bestod de alle med bravour. Med ro i maven og lyst til at gøre det igen,” siger Helene Wallentin Nickø.
