Øko… hvad for noget?

07. oktober 2019

Økosystemfacilitator er navnet på en ny uddannelse, som Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) har fået godkendt i Finanskompetencepuljen. Målet er, at chefer og rådgivere i pengeinstitutterne fremover kommer til at spille en mere udfarende rolle i arbejdet med at skabe vækst og udvikling i de danske byer. I stedet for at være passive sponsorer bør bankerne gå aktivt ind i lokale netværk med viden og ressourcer.

Startskuddet til den nye uddannelse lyder i foråret 2020. Lars Munch Svendsen, der er afdelingschef for Ledelse, salg & strategi på FU og én af initiativtagerne til uddannelsen, håber, at udviklingsforløbet vil føre til, at chefer, rådgivere og andre nøglemedarbejdere i banker og sparekasser føler sig godt klædt på til aktivt at gå ind i arbejdet med at sikre lokal vækst og udvikling.

”Vi mener, at det er på tide at redefinere bankernes lokale rolle, så de kommer til at spille en langt mere aktiv rolle, når det gælder om at skabe vækst og udvikling i både små og større byer, hvor de er repræsenteret,” siger Lars Munch Svendsen.

Fra idrætssponsor til sparringspartner

Han understreger, at det ikke er tilstrækkeligt i relation til lokalt engagement, at pengeinstitutterne sponsorerer ishockey- og håndboldklubber. De skal også agere sparringspartner for det lokale erhvervsliv og være en synlig facilitator i arbejdet med innovation og udvikling i de lokale og regionale økosystemer – deraf kommer uddannelsens navn, Økosystemfacilitator.

Lars Munch Svendsen er underviser på forløbet.

”Mange banker rundt omkring i verden har længe haft fokus på ikke kun at drive traditionel bankforretning, men også at blive en mere aktiv medspiller i lokale og regionale økosystemer. Det er vores opfattelse, at langt fra alle banker i Danmark endnu udnytter de muligheder, de har, for at få en nøglerolle i at skabe vækst og udvikling i lokalsamfundene. Mange pengeinstitutter tænker stadig kortsigtet på næste salg og næste kunde. Vores sigte med den nye uddannelse er, at bankerne skal gå fra at være eksempelvis passive sponsorer i en sportsforening til at være en udfarende og aktiv del af lokalmiljøet – ikke kun med deres penge, men i høj grad også med viden og ressourcer,” siger Lars Munch Svendsen.

Flere danske undersøgelser, erfaringer fra et pilotforløb i 2018 med deltagelse af ledelsen fra syv lokale pengeinstitutter samt en studietur til Holland i efteråret 2018, hvor 32 pengeinstitutter fra FU´s Future-netværk besøgte to store hollandske banker, har alt sammen givet næring til tankerne om at gentænke bankernes rolle og funktion, når det handler om at skabe lokal vækst.

Tilbage til rødderne

Jacob Høj Jørgensen, der er indehaver af rådgivningsvirksomheden Delendorff Advisory og samarbejder med FU, har bidraget med meget nyttig viden om bankernes fremtidige rolle og deres vækstpotentialer. Jacob Høj Jørgensen har blandt andet sammen med FU været tovholder på pilotprojektet ”Lokale vækststrategier i praksis”, der netop sætter fokus på, hvordan pengeinstitutter kan bidrage til og understøtte vækst i lokalsamfundene.

Find tilbage
til rødderne
med inspiration
fra andelsbevægelsen

Jacob Høj Jørgensen vurderer på baggrund af sin forskning, at pengeinstitutterne skal finde tilbage til de rødder, som lå til grund for oprettelsen af de første sparekasser med tydelig inspiration fra andelsbevægelsen.

”Mange af de pengeinstitutter, vi kender i dag, blev grundlagt i sin tid af ildsjæle og var baseret på opbygning af relationer. Det er den tankegang, bankerne skal finde tilbage til. Hvis pengeinstitutterne ikke vil tabe kampen til de firmaer, der tilbyder langt billigere finansiering, er de nødt til at kunne tilbyde noget andet – og det handler i høj grad om at stille sine relationer og sine kompetencer til rådighed for kunderne i lokalområdet. Bankernes fremtidige rolle er således at blive en partner, som lokalsamfundet vælger til, og banken skal væk fra kun at se sig selv som dem, der sælger finansielle ydelser,” siger Jacob Høj Jørgensen.

At vende tilbage til rødderne betyder ikke, at bankerne skal glemme alt om digitalisering og selvbetjening – tværtimod, understreger Jacob Høj Jørgensen. Den øgede fokus på deling af kompetencer og relationer samt den lokale tilstedeværelse skal således gå hånd i hånd med at drive en effektiv online bankforretning.

Jacob Høj Jørgensen er underviser på forløbet sammen med FUs Lars Munch Svendsen

Skal udnytte høj troværdighed

Jacob Høj Jørgensen mener, at bankerne allerede har en høj grad af troværdighed, som kan være en nyttig døråbner for eksempelvis bankens erhvervskunder. Hvor en lille virksomhed måske kan have svært ved at få et møde i stand med relevante embedsfolk i kommunen, kan banken ofte nemmere få døren åbnet.

Derudover er det ifølge Jacob Høj Jørgensen essentielt, at bankerne går mere i dybden med kundernes visioner, end det typisk sker i dag, for dermed at kunne sætte kunden i forbindelse med relevante lokale samarbejdspartnere.

”Fremtidens erhvervskunderådgiver skal spørge langt mere ind til kundens drømme og fremtidsplaner. Kommer der for eksempel en kunde, som siger, at han drømmer om at få sin virksomhed ind på det norske marked, bør bankrådgiveren tilbyde at drøfte med sine rådgiverkolleger, om der ikke er andre af bankens kunder, som den pågældende kunde med fordel kan blive koblet sammen med. Det handler om relationer, om videndeling og om at udnytte hinandens kompetencer,” understreger Jacob Høj Jørgensen.

Hele tanken om i højere grad at se banken som en aktiv partner i forhold til at sikre erhvervsudvikling i lokalsamfundene er win-win for bankerne. Ved at understøtte det lokale erhvervslivs vækstmuligheder understøtter bankerne nemlig samtidig deres egen positive udvikling, mener Jacob Høj Jørgensen ud fra devisen, at vækster kunderne, vækster banken også.

”Det her er både en overlevelses- og en vækststrategi,” siger Jacob Høj Jørgensen.