Hjælpepakker: Her er der risiko for fejl og svindel
Object reference not set to an instance of an object.
Der er en række ting, du som medarbejder i en underretningspligtig virksomhed skal holde øje med for at opdage svindel med corona-hjælpepakker i tide - for havner pengene i de forkerte hænder, er det utrolig vanskeligt at få dem tilbagebetalt.
Den første kompensationsordning gik i luften i midten af marts 2020. Siden har Folketinget vedtaget yderligere kompensationsordninger, som hjælper danske virksomheder gennem økonomiske udfordringer forårsaget af Covid-19.
Svindel med hjælpepakkerne er omfattet af hvidvaskloven og bankerne er dermed underretningspligtige.
Desværre har det vist sig, at hjælpepakkerne også bliver misbrugt – og når først pengene er havnet i de forkerte hænder, er det utrolig vanskeligt at få dem tilbagebetalt. Som Kjeld Gosvig-Jensen, Finans Danmark, har udtrykt det:”…hvor der er penge, er der også kriminelle”.
Svindel med hjælpepakkerne er omfattet af hvidvaskloven og bankerne er dermed underretningspligtige.
Den 4. juni afholdt FU et gratis webinar om svindel med hjælpepakker i samarbejde med Claus J. Andersen fra Deloitte og Morten L. Jørgensen fra Nykredit. Nedenfor finder du de vigtigste pointer fra webinaret.
Hvordan kan underretningspligtige virksomheder gribe opgaven an?
Det anbefales at man:
- Danner sig et hurtigt overblik over kundens økonomiske situation (omsætningsfald, omkostninger, påbud af fuld lukning mv.)
- Vurderer, om kundens virksomhed lever op til de objektive krav for at kunne søge de(n) pågældende hjælpepakke(r). Bemærk at nogle virksomheder vil have mulighed for at søge flere ordninger.
- Fastlægger krav til, hvilken dokumentation virksomheden skal levere.
Hvor opstår der typisk fejl eller svindel?
På webinaret blev tre af hjælpepakkerne drøftet og vi blev klogere på, hvor der er risiko for fejl eller svindel.
Lønkompensation (trepartsaftale): Det er en kompensationsordning til delvis refusion af virksomhedens afholdte lønudgifter.
De foreløbige bud på muligheder for fejl/svindel er bl.a.
- fejl i opgørelse af medarbejderstab
- søgning for medarbejdere som allerede var opsagt inden COVID-19
- hjemsendte medarbejdere, som arbejder i kompensationsperiode
- manglende overholdelse af 30% kriteriet i takt med at ansatte hjemkaldes
Kompensation for faste omkostninger: Det er en kompensationsordning for faste omkostninger, som virksomheden ikke længere har indtjening til at dække.
- Her ses der fejl/svindel relateret til opgørelse af hhv. omsætningsnedgang og omkostninger.
Særlig støtte til selvstændige: Det er en kompensationsordning til selvstændige og små erhvervsdrivende, som oplever store tab i deres omsætning. Selvstændige er ikke omfattet af trepartsaftalen.
- Her har man set, at der ansøges på selskaber hvor virksomhedsejere ikke er beskæftiget i væsentlig grad i virksomheden.
- Der ses også fejl/svindel relateret til opgørelse af omsætningsnedgang.
Hvorfor er pengeinstitutterne vigtige?
Overvågningsopgaven stiller krav til pengeinstitutterne, idet de skal være agile nok til at reagere hurtigt og få omstillet eksisterende transaktionsovervågning for at tage højde for den nye situation.
Det er derfor vigtigt, at medarbejderne kender til kravene i hjælpepakkerne, da det er med til at understøtte og berige vurderingerne om hvad er ”normal” og hvad der er ”unormal”. Historiske transaktionsmønstre er vigtige i denne henseende, og da pengeinstitutter har adgang til disse oplysninger, spiller de en vigtig rolle.
Sektoren, repræsenteret af Finans Danmark, arbejder sammen med Erhvervsstyrelsen og SØIK om at drøfte trends og mønstre og hvordan sektoren sammen med myndighederne proaktivt kan bekæmpe misbrug af hjælpepakkerne.
Kontakt Line eller Linda, hvis du vil vide mere.