Klar med IDD til alle profiler i den finansielle sektor

FU er godkendt og klar med prøver og efteruddannelsesprøver på bilag 1, 4 og 5 målrettet den finansielle sektor

Ligesom på de andre områder med offentlig regulering har FU nu en fleksibel og effektiv løsning på IDD med forskellige muligheder for at forberede sig til de formelle test.

Før-måling og forberedende undervisning eller direkte til IDD-prøven?

Alle kan tilmelde sig direkte til den eller de prøver, der matcher deres jobprofil.

Du kan også vælge at lade dine medarbejdere gennemføre en før-måling for at se, hvad de eventuelt har behov for at lære, inden de går til prøve.

Dem, der har brug for at lære noget inden prøven, kan straks gøre det via e-learning eller ved at tilmelde sig forberedende fysisk undervisning.

Kontakt os altid gerne for at høre om mulighederne for at oprette et lukket hold.
 

Træningsbane og e-learning som forberedelse til IDD-efteruddannelsesprøven

Som på rød certificering har vi bygget en træningsbane, som deltageren kan øve sig på inden den rigtige test.

Træningsbanen linker direkte til relevant e-learning, der hvor deltageren har behov for det. 

Vi har indarbejdet IDD i den understøttende e-learning på alle områder, men mangler endnu et lille hjørne af bilag 1. Vi forventer at være færdige med den allersidste del til bilag 1 ultimo februar.

Hvad gør andre på IDD?

De fleste virksomheder vurderer, at de langt størstedelen af deres medarbejdere er omfattet af overgangsordningen, og venter med at gøre noget til 2021.  

Nogle virksomheder er så småt gået i gang med efteruddannelsesprøven eller planlægger at gøre det allerede i år. Det er fordi, det passer bedst ind i deres årshjul med de andre regulative områder. Nogle virksomheder vælger at sætte fokus på området i 2020, så der er god tid til at opgradere kompetencerne inden efteruddannelsesprøven skal være bestået i 2021.

Mange af de medarbejdere, som ikke er omfattet af overgangsordningen, bliver bedt om at gennemføre en før-måling for at se, om de har brug for et kursus før deres IDD-prøve. Nogle virksomheder benytter anledningen til at sende alle deres medarbejdere på området på kursus for at løfte deres kompetencer.

IDD til den finansielle sektor

FUs løsninger er målrettet den finansielle sektor, så spørgsmål og indhold passer til de arbejdsgange og rutiner, som deltagerne kender fra deres hverdag.

Sådan (efter-)registrerer du medarbejdere i overgangsordningen

De fleste pengeinstitutter har dannet sig et overblik over, hvem der er omfattet af IDD og af overgangsordningen.

FU hjælper dig gerne med at gøre det i VidenBarometer® se her hvordan.

Mette Wendel Henriksen
Mette Wendel Henriksen
Projektleder
8993 3387
Kontakt Mette hvis du har spørgsmål til IDD

Seneste nyheder fra FU

Pension: 21. februar 2025

”Jeg elsker pension”

Kundefokus: 30. januar 2025

"Kundefokus" vinder genklang

Lovpligtig læring: 30. januar 2025

Nye EU-krav til AI-kompetencer

Uddannelse: 19. december 2024

Populære uddannelser får makeover

Kundetilfredshed: 17. december 2024

Rådgiveren og indsigt afgør kundernes valg