Ledelse kræver nysgerrighed – også på dig selv

”No size fits all og det er essentielt for programmets succes, at det bliver udviklet i tæt samarbejde med virksomheden,” siger chefkonsulent Pernille Bech Hansen, der sammen med chefkonsulent Peter Jensen har det skræddersyede talentprogram til Sparekassen Vendsyssel.
Du bliver ikke udvalgt til talentprogrammet i Sparekassen Vendsyssel. Du skal selv ansøge. For uden nysgerrighed på dig selv og andre kommer du ikke til at lykkes som leder.

Engang var titlen ”leder” noget du fik, hvis du passede dit arbejde i en årrække uden at dumme dig. De dage er forbi.

Ledelse er et fag i sig selv, og du skal være nysgerrig på dig selv som leder, hvis du skal lykkes.

”Det er vigtigt, du kender dine egne styrker og begrænsninger og er nysgerrig på dem. Fremtidens ledere skal brænde for at udvikle andre mennesker og for at skabe noget stærkt sammen i et fællesskab,” siger Mettesofia Esbensen, der er HR-medarbejder og en af drivkræfterne bag Sparekassen Vendsyssels talentprogram ”Talentudvikling for ledertalenter”.

Læs også: Talentprogram skaber lederselvforsyning

Ingen prik

Fordi det er nysgerrigheden, der skal drive værket, er der ikke nogen af deltagerne på talentprogrammet, der er blevet prikket på skulderen. 

”Lysten skal leve indefra,” siger HR-direktør Lars Guldager og fortsætter:

”Vi har designet et program til dem, der vil. De, der tør tage personligt lederskab, og som er nysgerrige på, hvordan de bliver stærke ledere"

”Vi har designet et program til dem, der vil. De, der tør tage personligt lederskab, og som er nysgerrige på, hvordan de bliver stærke ledere. God ledelse her hos os er, at du vil udvikle andre og udvikle sig selv. Man skal give noget af sig selv for at blive en god leder.”

De medarbejdere, der er nysgerrige på talentprogrammet, melder sig til en informationsaften. Derefter ansøger de interesserede, og HR vælger, hvem der skal have en af de 17 pladser på holdet.

Alle får noget med

Typisk har ansøgerne fagligheden på plads og nogle år på bagen i sparekassen. De er så kommet til et punkt, hvor de får lyst til at udvikle sig personligt og ser talentprogrammet som en mulighed.

”Det er ikke alle de deltagere, vi har haft igennem, der er ledere i dag. Men de er her stadigvæk, og de har fået noget med, de kan bruge,” siger Lars Guldager

 

Læs også: Klædt på til ledelse i hverdagen

Grundsten: Teori, projekt og udvikling

Talentprogrammet er skræddersyet af Finanssektorens Uddannelsescenter i tæt samarbejde med Sparekassen Vendsyssel.

”Det er essentielt for programmets succes, at det bliver udviklet i tæt samarbejde med virksomheden,” siger chefkonsulent Pernille Bech Hansen, der sammen med chefkonsulent Peter Jensen har udviklet programmet, og fortsætter:

”No size fits all og i udviklingen af talentprogrammet i Sparekassen Vendsyssel er det centralt, at programmet støtter op om ambitionerne i sparekassens 2025-strategi.”
Programmet har tre grundsten:

Teoridelen

Talentudviklingsforløbet består af fem moduler med fælles udviklings- og træningsdage. Deltagerne arbejder blandt andet med generelle ledelsesmodeller og teorier, perspektiver på fremtidens leder, personligt lederskab, kommunikation og samarbejde (herunder facilitering, coaching og andre dialogværktøjer) og forandringsledelse. På dagene introduceres de til teorier, modeller og værktøjer, som danner udgangspunkt for refleksion, dialog og træning på og mellem modulerne, så det kobles til og bruges i praksis.  

Projektdelen

Deltagerne er samlet i fire læringsteams, der støtter hinanden i deres læringsprocesser. De fire læringsteams arbejder desuden hver især med et strategisk projekt defineret af direktionen og sponsorer, der kommer fra forretningsudvikling, kredit, marketing og HR.

De fire strategiske projekter har en direkte sammenhæng til strategien i sparekassen. Arbejdet med de strategiske projekter træner deltagerne i at tænke og arbejde strategisk og med projekter. Samtidig får Sparekassen Vendsyssel et værdifuldt bidrag til strategiimplementeringen gennem deltagernes arbejde med projekterne.

Udviklingsdelen

Som en del af forløbet udarbejder deltagerne to individuelle udviklingsplaner, som de arbejder med gennem hele forløbet. En personlig udviklingsplan og en forretningsmæssig udviklingsplan.

Den personlige udviklingsplan handler om personlige udviklingspunkter og kompetencer, den enkelte ønsker at styrke. Den er blandt andet lavet med input fra personprofiler og feedback, der har givet indsigt i egne styrker og udviklingsområder.

Den forretningsmæssige udviklingsplan beskriver konkrete opgaver og resultater, deltageren skal løse og opnå som en del af forløbet. Planen har en tydelig sammenhæng til forretningen og retningen for Sparekassen Vendsyssel – og den er afstemt med nærmeste leder.

Pernille Bech Hansen
Pernille Bech Hansen
Chefkonsulent
8993 3352

Seneste nyheder fra FU

Ledelse: 21. november 2024

Forskning viser regenerativt potentiale

E-learning: 14. november 2024

Sammen i kamp mod korruption

Højtid: 8. november 2024

Tilmelding til FU's julekalender er åben

Hvidvaskbekæmpelse: 1. november 2024

Ny uddannelse styrker leasing i kamp mod kriminelle

Cybersikkerhed: 21. oktober 2024

DORA kommer – vær klar

Hvidvask: 11. oktober 2024

En galakse af svindel