Løbende læring om simple investeringsprodukter

Virkelighedsnær læring skal give rådgivere mod på at tale om investering.

Investering er for mange rådgivere et svært emne. Ny, løbende læring holder dem opdaterede og giver dem appetit på at tale investering med kunderne.

Investering er et af de emner, som den typiske privatrådgiver har sværest ved i hverdagen. Lovgivningen på området kan føles overvældende, og udsigten til at stå overfor kunder, som har set deres formue blive mindre, kan gøre, at emnet nedprioriteres på møderne med kunderne.  

Derfor er der behov for løbende læring, siger Claus Henriksen, chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter (FU): 

Hvis rådgiveren ikke prioriterer at tale om investering, kan det have den konsekvens, at kunderne går glip af et potentielt afkast.  Der kan også ske det, at kunden via medierne eller samtaler med andre får øjnene op for, at der faktisk findes mange muligheder indenfor investeringsområdet. Det kan få dem til at søge alternative løsninger udenfor pengeinstituttet og i værste fald medvirke til, at de vælger rådgiveren og pengeinstituttet fra.” 

Derfor er der behov for, at rådgiverne løbende får styrket deres viden og kompetencer og ikke er bange for at tale om investering med kunderne. Det er baggrunden for, at FU – sammen med investeringsansvarlige fra sektoren – nu udvikler løbende læring om simple investeringsprodukter. FU er klar med to cases pr. år. 

Genkendelige hverdagsscenarier  

FU’s løbende læring om simple investeringsprodukter r i dybden med emner og problemstillinger, som privatrådgiverne allerede møder i deres hverdag. Løbende læring bygges typisk op som en case med ekundesituation, som er genkendelig for rådgiverne, hvilket gør den både spændende og tryg. 

”Udover at udvikle rådgiverens kompetencer har casene også den effekt, at rådgiverens selvtillid på området øges, fordi de får testet deres viden. Det smitter af på arbejdet, og rådgiveren får inspiration til sit næste kundemøde og sætter investering på dagsordenen, næste gang det er relevant,” siger Claus Henriksen. 

Fakta: Ny læring om simple investeringsprodukter 

2 cases pr. år: november og maj. 

Tidsforbruget er cirka 20 min. pr. case.  

Prisen er 100 kr. + moms pr. medarbejder pr. år for to årlige cases 

Cases gøres tilgængelige i VidenBarometer for medlemmer, som ønsker at købe løbende læring 

Første case er klar 15. november 2024 

Emnet for den første case er: Uro på Finansmarkederne. Hvordan forbereder rådgiveren sig bedst til dialogen og mødet med kunden, når der er uro på finansmarkederne.  

Virksomheden får dokumentation for, at rådgiverne har gennemført den løbende læring, og dokumentationen kan indgå som et element i den årlige vurdering af medarbejdernes vidensniveau. 

Kontakt Malene Buus Møller, hvis I ønsker at få casen stillet til rådighed.

Første case er klar 15. november 2024 

Den første case sætter fokus på den vigtige forberedelse af kundemødet og dialogen med kunden, når der er uro på finansmarkederne 

Arbejdsgruppen bestående af investeringsansvarlige fra sektoren er med på sidelinjen i udviklingen og er med til at sikre det bedst mulige samspil mellem casen og hverdagen i pengeinstituttet. Casen stilles til rådighed i VidenBarometer for FU’s medlemmer, som ønsker at købe løbende læring.  

En del af den samlede uddannelsespakke om simple investeringsprodukter 

Løbende læring er en del af den samlede uddannelsespakke om simple investeringsprodukter. Det er et supplement til FU’s grunduddannelse, som består af e-learning-kurser og test som tilvalg, og som blev lanceret i maj 2024.Grunduddannelsen skal gennemføres mindst én gang, mens løbende læring med to årlige cases kontinuerligt holder rådgiverne i form. Læs mere om FU's uddannelsespakke om simple investeringsprodukter.

Claus Henriksen

Vil du vide mere?

Claus Henriksen

Pension & investering

8993 3392

che@finansudd.dk
Malene Buus Møller

Eller tag fat i Malene

Malene Buus Møller

Kunde- og markedsafdelingen

8993 3382

mbm@finansudd.dk

Læs mere om uddannelsen i simple investeringsprodukter

Den løbende læring er en del af den samlede uddannelsespakke.

Læs mere Simple investeringsprodukter

Investering

Få et overblik over de krav, der stilles til dig, når du rådgiver om investering.

Læs mere Investering

Dyk mere ned i investering?

Bliv eksamineret finansrådgiver.

Læs mere Eksamineret finansrådgiver - Investering

Kompetenceafklaring Investering

Få et billede af dine faglige kompetencer inden for investering.

Læs mere Kompetenceafklaring Investering

Seneste nyheder fra FU

Uddannelse: 19. december 2024

Populære uddannelser får makeover

Kundetilfredshed: 17. december 2024

Rådgiveren og indsigt afgør kundernes valg

Tech: 16. december 2024

Klumme: Tech som topprioritet

Ledelse: 11. december 2024

Uddannelse til regenerative ledere

Digital: 27. november 2024

Få kørekort til Copilot

Ledelse: 21. november 2024

Forskning viser regenerativt potentiale