Refleksion og tvivlen som ven

Når Per Bang Danielsen tænker tilbage på sine ledere gennem tiden, var det ikke alle, han havde store forventninger til. Faktisk var lederen ikke nødvendigvis en, man som menig bankrådgiver havde en relation til.

Per, der selv har været leder siden 1998, har igennem årene set lederrollen ændre sig markant:

"Du skal selvfølgelig levere resultater. Men jeg oplever også, at medarbejdernes forventninger udvikler sig. Det samme gør min leders og sparekassens forventninger."

Udvikling i tiden

Én ting er, hvad andre forventer. Men for et par år siden kunne Per også mærke på sig selv, at det var tid til forandring

"Jeg har mange år på bagen på arbejdsmarkedet. Men jeg har også mange år tilbage, og der skulle ske noget nyt," siger han og fortsætter:

"Jeg havde brug for at udvikle mig i tiden. Der bliver stillet større og større krav til ledere. Vi skal eksekvere, vi skal få strategien til at leve, vores medarbejdere har krav om udvikling – og derudover er der den daglige drift. Jeg søgte en uddannelse, der ville ruste mig til at få alle enderne til at mødes."

Håndværk og praksis

Per er i dag afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands Aarhus Nord-afdeling. Hans vej til lederrollen har været håndværket. Han startede som elev, så rådgiver og så leder. En klassisk vej til ledelse for mange i den danske finanssektor.

Så da han begyndte at snuse til de forskellige lederuddannelser, kunne han mærke, at han tændte på, at Master i Ledelse handler om praksis og ledelse i hverdagen.

"Jeg har ikke brug for at få nogle ledelseshåndbøger hjem at stå på reolen. Jeg har brug for noget, jeg kan arbejde med. Så det her med at tage noget med fra undervisningen og gå hjem i afdelingen og prøve det af – det lød til at være lige mig. Jeg er aldrig startet så motiveret på en uddannelse," siger han.

Relationer slår evner

Per blev færdig på Master i Ledelse i 2021. Når han – let presset – dropper den jyske beskedenhed, indrømmer han, at han er blevet en anden og bedre leder.

"Rent fagligt er det vigtigste, jeg tager med, MiL-mantraet om, at relationer slår evner. Jeg er blevet mere bevidst om den rolle, jeg spiller som leder og som menneske. Jeg er jo bare mig. Som leder kan jeg ikke ikke-kommunikere. Ligegyldigt hvad jeg gør, så gør jeg noget, der betyder noget for andre," siger han og fortsætter:

"Men jeg kan også mærke, at der er kommet mere dybde i mine beslutninger. Jeg har måske nok tendens til at træffe nogle hurtige beslutninger. Nu har jeg lært, at der er nogle ting, der er gode at sove på. Lige at vende ting og involvere andre. Det har styrket mig."

På det personlige plan har han også rykket sig:

"Jeg hviler mere i mig selv. Jeg føler ikke, at tingene er så tunge mere. Jeg har fundet ud af, at den tvivl, jeg har, er en god ven. Alle tvivler – også ledere. Men det er nok ikke det, vi taler mest om. Jeg har fundet ud af, at tvivl bare er et vilkår, og at der kan komme noget godt ud af at tvivle. Så på den måde er der nogle brikker, der er faldet på plads."

En vild udfordring

Per var spændt, da han første gang troppede op hos Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg.

"Det, der slog mig allerførste gang, var oplevelsen af at komme ind i gruppen. Jeg kunne bare mærke, at alle ville det samme. Der var sådan en samhørighed omkring, at det her var det, vi var sat i verden for. Vi skulle have så meget ud af uddannelsen som muligt. Den fællesskabsfølelse kunne man godt blive helt høj over," fortæller han.

Underviserne lagde meget vægt på netop fællesskabet og samarbejdet, og de tætte relationer gjorde en kæmpe forskel hele vejen gennem uddannelsen:

"Det har været en gave. Sammen har vi arbejdet med det, vi har lært, taget det med hjem, prøvet det af og derefter vendt det i teamet. Forløbet var et laboratorium. Vi har trænet og haft en stor tillid til hinanden, så der har været en ekstrem grad af ærlighed og åbenhed. Det bliver helt naturligt i det miljø, der bliver skabt på Master i Ledelse. Det har været en fantastisk oplevelse og en vild udfordring."