Uddannelse til regenerative ledere

Chefkonsulent på FU, Karin Lyngby Christensen, står bag og underviser på den nye uddannelse. "Uddannelsen og hele den regenerative tilgang giver lederne en mulighed for at se på deres rolle med nye øjne,” siger hun 

På ny uddannelse bliver visionære ledere i den finansielle sektor klogere på det regenerative mindset og hvordan, de bruger det i hverdagen.

Regenerativ ledelse handler om at give mere, end man tager. At forstå de forandringer, kloden og menneskeheden står overfor. At kende sig selv og sin opgave være i stand til at føre sin organisation sikkert ind i fremtiden.

Nødvendige kompetencer, siger Søren Laursen, adm. direktør i Finanssektorens Uddannelsescenter (FU). Han er ikke i tvivl om, at sektoren er klar til og har brug for det regenerative mindset i ledelseslagene.

”Vi har været nysgerrige på, arbejdet med og forsket i regenerativ ledelse i et par år. Den nye lederuddannelse er resultatet af den proces,” siger han og fortsætter:

”Åbenhed er et kernebegreb. Så det handler om at lære sammen og at turde gribe ting an på en hel ny måde. Det kræver mod, men sektoren vil få rigtig meget ud af ledere med et regenerativt mindset. Det bliver en central ledelsesfilosofi i fremtiden.”

Regenerativ ledelse – fra ord til handling

Ny uddannelse med start april 2025. Se mulighederne og led vejen.

Kom med

Nye måder at tænke og lede på

Karin Lyngby Christensen er chefkonsulent på FU og står bag den nye uddannelse. Ifølge hende kalder både tiden og verdens tilstand på nye måder at tænke og lede på.

”Vi kan ikke blive ved med kun at effektivisere, løbe hurtigere og optimere. Det bliver vi hverken bedre ledere eller mennesker af. Vi er nødt til at stoppe op og gentænke måden at være ledere og rollemodeller på. Det gælder både i vores selvledelse og den måde, vi agerer overfor medarbejdere, kolleger og omverdenen på,” siger hun.

Kompleksiteten stiger, og det gør kravene til og presset på lederne også.

”Hvis du har nogle års erfaring som leder, mærker du, at din rolle er forandret. Forventningerne fra både dine medarbejdere, din organisation og din omverden ændrer sig. Uddannelsen og hele den regenerative tilgang giver lederne en mulighed for at se på deres rolle med nye øjne,” siger hun og fortsætter:

”God ledelse i vores tid kræver, at vi tør træde et skridt tilbage og se på vores daglige opgaver på en ny måde. Det giver plads til nye måder at lede og løse opgaver på.”

"Det handler om at lære sammen og at turde gribe ting an på en hel ny måde. Det kræver mod, men sektoren vil få rigtig meget ud af ledere med et regenerativt mindset. Det bliver en central ledelsesfilosofi i fremtiden.”

Søren Laursen, adm. dir. på FU

Kunst og natur i arbejdstiden

Uddannelsen er en blanding af selvstudie, sparring og moduler, hvor deltagerne mødes i både naturen og i kunstens verden. Ifølge Karin Lyngby Christensen skal både natur og kunst udfordre forestillingen om, at de bedste og mest kreative idéer kommer frem i et mødelokale:

”Her skal vi udvide vores repertoire og mærke, hvor vi også kan hente inspiration og tanke op – og vi skal genskabe lidt af den kontakt til naturen, vi er en del af og helt afhængige af. Den har mange af os mistet.”

Regenerativ ledelse på Finanssektorens Uddannelsescenter (FU)

I 2023 kickstartede FU sit fokus på regenerativ ledelse i finanssektoren sammen med Laura Storm, der er en af pionererne indenfor feltet.

Sammen med Lone Hersted, lektor og ph.d. i relationel ledelse og dialogisk proces ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet (AAU), har FU gennemført et forsknings- og udviklingsprojekt om regenerativ ledelse i finanssektoren.

FU har udgivet gratis e-learning om regenerativ ledelse i finanssektoren.

Karin Lyngby Christensen

Vil du høre mere?

Karin Lyngby Christensen

Ledelse, salg & strategi

8993 3362

klc@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Uddannelse: 19. december 2024

Populære uddannelser får makeover

Kundetilfredshed: 17. december 2024

Rådgiveren og indsigt afgør kundernes valg

Tech: 16. december 2024

Klumme: Tech som topprioritet

Ledelse: 11. december 2024

Uddannelse til regenerative ledere

Digital: 27. november 2024

Få kørekort til Copilot

Ledelse: 21. november 2024

Forskning viser regenerativt potentiale