Livslang læring og learning in the flow of work er fremtidens vigtigste kompetence. Og uanset hvem du er, er tid en knap faktor. Derfor kan du altid forvente af os, at vi gør vores bedste for at give dig det størst mulige udbytte, når du samarbejder med os.
Vores filosofi er, at læring og udvikling er et samspil – og vores fornemmeste opgave som læringspartner er at skabe dét samspil og den udvikling, der forbedrer din praksis. Derfor tager vi altid udgangspunkt i dig og din situation.
Vi tror på, at læring skal flytte noget. Den skal flytte holdninger, adfærd eller mindset. Ikke bare viden. På Finanssektorens Uddannelsescenter sætter vi en ære i at bygge bro mellem viden og handling, mellem teori og praksis – og mellem nuet og ønsket fremtid.
Mening og værdi for organisationen
Kompetenceudvikling på Finanssektorens Uddannelsescenter er praksisnær.
Vores tilgang udspringer af den danske mesterlæremodel. Det betyder, at selvom vi har et stærkt teoretisk fundament, handler vores forløb om praksis – og om at forbedre praksis. Målet er altid, at deltagerne kan bruge det lærte i deres hverdag. Fra dag ét.
På den måde skaber læring mening og værdi. For den enkelte deltager og for organisationen.
Mening og værdi for dig, der deltager
Læring skal give mening for dig, der deltager. Uanset om du er på et kort kursus, går på en længerevarende uddannelse, bliver klogere via e-learning eller tager obligatorisk, lovreguleret læring.
Vi tager altid udgangspunkt i din hverdag, når vi kobler faglig teoretisk viden med praktisk adfærd.
Undervisningen er praksisnær og let at omsætte, så både du og din organisation får noget ud af din læring og kan omsætte den til resultater. Vi skaber effekt for din virksomhed og styrker din personlige markedsværdi.