Hvad bygger vi?
Skanderborg Park udvider for at imødekomme den store efterspørgsel.
Vi bygger en ny konferencesal til gæsterne på Skanderborg Park med plads til 250 personer og en ny domicilejendom til Finanssektorens Uddannelsescenters (FU) 80 medarbejdere.
De tidligere kontorlokaler bliver renoveret og ombygget til 36 nye hotelværelser, så vi i alt får 107 værelser til overnattende gæster.
Derudover etablerer vi en række nye parkeringspladser og foretager indvendige forbedringer af det eksisterende Skanderborg Park.
I forbindelse med byggeriet bliver den eksisterende tennisbane og de høje lysmaster nedlagt.
Hvorfor bygger vi?
Det går godt for Skanderborg Park, og vi oplever stor efterspørgsel. Der er flere og flere, der får øjnene op for mulighederne i Skanderborg, og derfor udvider vi nu.
Konferencehotellet bliver brugt af mange forskellige virksomheder til møder, konferencer, teambuilding med mere. Derudover bliver Skanderborg Park også flittigt brugt som skønne rammer for private arrangementer som runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper med mere.
Finanssektorens Uddannelsescenter, der ejer Skanderborg Park, får nye og moderniserede kontorfaciliteter i et nyt ”udviklingshus”.
Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om, at nu er en rigtige tid til at bygge til.
Skanderborg Kommune har været en værdifuld medspiller i processen.
Hvornår bygger vi?
Byggeperioden er fra foråret 2025 til ultimo 2026. Første skridt er parkeringspladserne og derefter rykker entreprenørerne ind. Vi forventer, at vi tager første spadestik i maj 2025.
Træfældning foregår i uge 17 fra den 22.-25. april. Forvent støj fra arbejdet i dagtimerne onsdag til fredag.
Hvornår er vi færdige?
Den udvendige del af byggeriet står færdig i sommeren 2026.
Hele ombygningen og renovering forventer vi står færdig i december 2026
Hvem bygger?
Bygherre: Finanssektorens Uddannelsescenter
Entreprenør: LPH Byg A/S, Hørning
Arkitekt: Skala Architecture, Horsens
Hvordan kommer naboerne til at mærke byggeriet?
Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne for vores naboer. Men der vil være en periode med øget tung trafik på Skovsvinget og byggeaktivitet i dagtimerne på hverdage.
Hvordan genplanter og genbruger vi?
I forbindelse med udvidelse af parkeringspladser og bygning af nyt kontorhus bliver der fældet et antal træer. Vi genplanter træer på andre områder af grunden, og vi etablerer naturhække som afskærmning af parkeringsområdet.
Overskudsjord bruges så vidt muligt på egen matrikel.
Hvem skal jeg kontakte?
Hvis du har spørgsmål ifm. byggeriet, er du meget velkommen til at tage fat i:
-
Pernille Bille Tvedt, adm. dir. på Skanderborg Park på pbt@skanderborgpark.dk
-
Mette Lund Grønbæk, økonomi- og administrationschef på FU på mlg@finansudd.dk