Persondatareguleringen indeholder krav til, hvordan virksomheder – herunder pengeinstitutter – skal beskytte og behandle persondata om kunder, medarbejdere mv.
Virksomhedens politikker og forretningsgange skal beskrive, hvordan den efterlever både lovgivning og egne regler i praksis.
Vores onlineuddannelse om databeskyttelse lærer medarbejdere i den finansielle sektor om de grundlæggende principper for beskyttelse af persondata, så de kender lovkravene og meningen bag kravene.
Sådan lever du nemt op til databeskyttelsesreglerne
Den 1. april 2024 lancerede vi en ny version af vores onlineuddannelse om databeskyttelse til alle pengeinstitutter med nyt og aktuelt indhold hvert halve år. Den gamle version af persondata er derfor lukket.
Uddannelsespakken består af grundmoduler og løbende læring. Grundmodulerne skal gennemføres én gang, mens løbende læring med halvårlige aktuelle cases kontinuerligt holder medarbejderne i "databeskyttelsesform". Vi har valgt dette format, for at medarbejderne ikke år efter år skal gentage de samme grundmoduler, men i stedet får nye, korte løbende læringer, der genopfrisker og går i dybden med aktuelle emner. Grundmodulerne kan eventuelt tages igen, fx hvert 3.-5. år, for at bevare medarbejderens grundform.
Uddannelsespakken er målrettet medarbejdere i den finansielle sektor, og medarbejderen inddrages aktivt i læringen med øvelser, refleksionsopgaver, quizzer og gode råd til at behandle og omgå data korrekt i hverdagen.
Medarbejderne gennemfører kun den læring, der matcher deres jobfunktion, hvilket sikrer målrettet og effektiv læring, som altid er relevant for den enkelte medarbejder.
Det samlede tidsforbrug varierer afhængig af jobfunktion, idet grundmodulerne estimeres til 30-60 minutter, og den løbende læring til 10-30 minutter to gange om året. HR/ledelsen får løbende dokumentationsrapporter, der viser, at medarbejderne har gennemført det indhold, de skal.
Hvem er omfattet af persondataforordningen?
Databeskyttelsesreglerne gælder for behandling af oplysninger om personer, dvs. fysiske personer, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger m.v.
Begrebet "fysisk person" omfatter ikke kun et menneskeligt individ, men også enkeltmandsvirksomheder.
Pris og praktik
Prisen for medlemmer af FU er 100 kr. pr. aktiv bruger pr. år ekskl. moms.
- Dækker hele pakken med grundmodul og løbende læring
- Ens for alle målgrupper, uanset hvor meget læring, man har brug for
- Giver fri adgang til opslagsværk med al læring til alle målgrupper
Kontakt os for en pris, hvis I ikke er medlem.
'Forum om databeskyttelse' med mere info
Vi har oprettet et Forum om databeskyttelse' i Moodle for persondata-ansvarlige og HR.
Her finder du nyttige informationer om indhold, planer, målgrupper og vejledninger til VidenBarometer®. Du har en demoadgang til alt indhold og får automatisk besked om nye lanceringer i din indbakke.
Tilmeld dig her, så har du adgang i morgen.
Lovkrav og formalia
Overtrædelse af persondatareglerne kan medføre store bøder og have store omdømmemæssige omkostninger – og dermed tynge virksomheden økonomisk og administrativt.
Da finansielle virksomheder har ganske meget data om deres kunder, er tilliden vigtig. For at sikre, at medarbejderne kender og lever op til reglerne, er det nødvendigt at uddanne dem i deres opgaver og opmærksomhedspunkter.
Jeres forretningsgange
I skal også sikre jer, at jeres medarbejdere kender jeres forretningsgange og har styr på deres pligter i det daglige arbejde med persondata.
Vi har lavet skabeloner, der gør det let at komme i mål med dét arbejde.
Få hjælp til at udarbejde en iPaper eller et e-learning-modul
I kan lave enten en iPaper eller et lille e-learning-modul, der formidler viden om jeres forretningsgange, og hvad medarbejderne skal gøre i hverdagen.
Prisen er ca. 5.000 kr. for en 'standardpakke', som består af en skabelon med billeder.
I leverer teksten, og vi sætter det pænt op. I pakken indgår 4 timers arbejde hos en grafiker. Timer derudover afregner vi efter en timepris på 1.400 kr.
Hvis I allerede har en iPaper, som blot skal opdateres, hjælper vi også gerne med det.