IDD

Alle, der sælger eller rådgiver om forsikringer, skal leve op til en række krav. Hvilke krav afhænger af hvilke forsikringer, man sælger. Kravene er fastsat i IDD-direktivet (Insurance Distribution Directive).

Finanssektorens Uddannelsescenter er godkendt af Finanstilsynet som udbyder af IDD-prøver. Der er i alt 12 bilag i IDD-direktivet. 

Formålet med direktivet er at beskytte forbrugere og private investorer og samtidig ensarte konkurrencevilkårene. Hvert bilag dækker en type af forsikringsprodukter, og der er prøver og efteruddannelsesprøver knyttet op på hvert bilag.

Vi udbyder alle de prøver, en finansiel virksomhed har brug for. Det er prøver og efteruddannelsesprøver på bilagene 1, 2, 4, 5, 8, 9 og 12 samt teoretiske prøver på bilag 1 og 2.

Hvilke prøver en medarbejder skal tage, afhænger af medarbejderens arbejdsområde.