Baggrunden for at udarbejde en FAQ er en forventning om, at der ikke bliver udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen om kompetencekrav vedr. forsikringsdistribution. FAQ'en er udarbejdet i samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter, Forsikringsakademiet, IBA og Finanstilsynet.
Det finder du svar på i FAQ om IDD
Skift til arbejdsområde, som er udløbet
Når en overgangsordning er udløbet
10 års perioden, hvor medarbejder ikke har udøvet forsikringsdistribution
Accessorisk forsikringsformidling
Uvildige finansielle rådgivere (ikke mæglere)
Fristen for efteruddannelsesprøven er udløbet
Barsel m.v. i forbindelse med efteruddannelse
Barsel mv. i forbindelse med erhvervelse af kompetencer
Hjælpemidler til kompetenceprøve, efteruddannelsesprøver og teoretiske prøver
Hvornår er man omfattet af kompetencekravene?
Hvis medarbejderen som en del af sine arbejdsopgaver deltager i distributionen af et forsikringsprodukt, er medarbejderen omfattet af kompetencekravene. Et forsikringsprodukt har altid et risikoelement indbygget i produktet. Hvis der ikke er et risikoelement, f.eks. i skattebegunstigede opsparinger uden en forsikringsaftale, er medarbejderen ikke omfattet af kompetencekravet.
Er medarbejderne omfattet, hvis de vedr. rådgivning af forsikringsprodukter alene henviser til en samarbejdspartner?
Nej. Hvis der alene henvises, uanset om det er til en kollega eller en samarbejdspartner, er medarbejderen ikke omfattet.
Hvornår distribuerer en medarbejder forsikringer?
Hvis det som et led i medarbejderens arbejdsopgaver er at rådgive, foreslå, stille information til rådighed til kunder, så kunden kan tage stilling til valg af forsikringsprodukter eller udføre det indledende arbejde med indgåelse eller ændring af forsikringsaftaler, er medarbejderen omfattet af kompetencekravene.
Er leasingselskaber, som leaser biler ud omfattet af kompetencekravene, når de distribuerer autoforsikringer?
Nej, kun hvis leasingselskabet er et kreditinstitut eller et investeringsselskab.
Vi rådgiver om obligatoriske forsikringer – er vores rådgivere omfattet?
Ja, jeres rådgivere er også omfattet af kompetencekravene, så længe der er et risikoelement i produktet.
Er man omfattet, hvis man udelukkende arbejder med administrative opgaver som følge af forsikringsdistributionen og dermed ikke har kundekontakt?
Det kommer an på, hvor de administrative medarbejdere bidrager i distributionskæden. Hvis den administrative arbejdsopgave ikke indeholder kontakt til kunden, hvor kunden skal tage stilling til eller får mulighed for at indgå i en eller anden form for forhandling, er det ikke omfattet af begrebet distribution og er derfor ikke omfattet af kompetencekravet.
Er alle medarbejdere, der beskæftiger sig med forsikringsdistribution, omfattet af kompetencekravene?
Hvis en medarbejder er med til at udvikle produkter eller eksempelvis skriver forsikringsbetingelserne, er vedkommende ikke omfattet af kompetencekravene.
Kan en leder uddelegere sin kompetence og opsynspligt?
Ja, en leder kan uddelegere sin kompetence forstået på den måde, at det skal være tydeligt, at det er den faglige ledelse eller opsynspligt, der er uddelegeret.
Det afgørende er, om man har en opsynspligt. Har man det, skal man selv have de nødvendige kompetencer indenfor det arbejdsområde, der føres opsyn med. Man skal desuden både have færdigheder og ressourcer til at føre dette opsyn.
Er Business-to-Business relationen omfattet?
Ja, direktivet gælder alle kunder, også erhvervskunder.
Hvad er afgørende for, om man som leder er omfattet?
En leder i en afdeling, som udfører direkte forsikringsformidling, er omfattet, medmindre man alene er personaleleder, og det faglige ansvar er placeret hos andre. Hvis man som direktør f.eks. deltager i forhandlinger med en kunde, er direktøren kun omfattet i de tilfælde, hvor vedkommende er alene til stede og forestår salget på egen hånd.
Er man omfattet, hvis man yder teknisk bidrag til distributionen?
Hvis medarbejderen alene giver tekniske input til en forsikringsløsning og ikke indgår i forhandlinger eller dialog med kunden, er medarbejderen ikke omfattet af kompetencekravet. I det øjeblik samme medarbejder og kunde går i dialog og forhandler om rammer og udformning af produktet, er medarbejderen en del af distributionen og dermed omfattet af kompetencekravet.
Det kunne f.eks. være en underwriter, der er med til at prisfastsætte en forsikring, en bygningsingeniør, der medvirker med faglig indsigt og tekniske beregninger i forbindelse med forsikring af en fabriksejendom eller lignende. Umiddelbart vil disse to ikke være omfattet af kompetencekravene.
Er robotter, der giver rådgivning på hjemmesiden, omfattet af kompetencekravene?
Hvis kunden ved hjælp af robotten bliver i stand til direkte eller indirekte at tage stilling til køb af et forsikringsprodukt, er der tale om forsikringsdistribution. Det betyder, at de medarbejdere, der skal sikre, at de informationer eller den rådgivning, der gives via hjemmesider eller robotter, lever op til kravene, selv skal opfylde kompetencekravene. Hjemmesiden og robotten skal opfylde de øvrige regler på området.
Er en medarbejder, der sælger betalingskort med tilknyttede forsikringsprodukter, omfattet, selvom forsikringerne ikke kan fravælges?
Ja, medarbejderen, der sælger betalingskort med tilknyttede forsikringer, udøver distribution af et eller flere forsikringsprodukter og er derfor omfattet af kompetencekravene.
Er en skadesbehandler omfattet, hvis han i forbindelse med sit arbejde får øje på et forhold hos kunden, der ikke er forsikret og påtaler dette over for kunden? F.eks. hvis kunden ejer en hund, der ikke er omfattet af en hundeforsikring?
Skadebehandling er ikke omfattet af kompetencekravet, fordi der ikke er tale om forsikringsdistribution. Men hvis skadebehandleren i forbindelse med sit arbejde får øje for en kunde, der mangler en forsikring, og udarbejder et forslag til ændringer eller et tilbud, er der tale om forsikringsformidling. I det tilfælde skal skadebehandleren leve op til kompetencekravene.
Hvis en medarbejder har erhvervet sig flere kompetencer inden for samme segment, f.eks. arbejdsområde 2 og 3 og efterfølgende kun forlænger den ene f.eks. arbejdsområde 2, fordi der kun arbejdes med ukompliceret erhverv, hvilke regler gælder så for arbejdsområde 3?
Da medarbejderen har haft erhvervet sig arbejdsområde 3 enten via en efteruddannelsesprøve eller en kompetenceprøve, kan den generhverves efter udløb op til 10 år efter at medarbejderen er stoppet med at arbejde med komplekse erhvervskunder på arbejdsområde 3.
Finanstilsynet har godkendt at prøver kan gennemføres i virksomheden eller fra hjemmearbejdsplads uden opsyn. Hvilke rammer og formalia skal overholdes og hvis ansvar er det?
Prøven skal gennemføres under de rammer, som prøveudbyderen har udarbejdet og for ansatte, er det virksomhedens ansvar, at de overholdes. Herudover skal den ansatte underskrive en tro – og love erklæring når prøven tages med følgende indhold: ”Når jeg indtaster mit cpr.nr., erklærer jeg samtidigt, at jeg overholder de overordnede rammer for prøven”.
Overordnede rammer
Prøven er en personlig prøve. Det betyder, at deltageren ikke må modtage hjælp ved besvarelse af prøven. Under prøven er det ikke tilladt at kommunikere med andre. Det gælder både skriftlig, mundtlig og virtuel kommunikation – herunder kommunikation med AI.
Det er ikke tilladt at medbringe mobiltelefon og tablet til prøven. Det er ikke tilladt at tage skærmprint af hverken træningsbanen eller selve prøven.
Kan en prøve gennemføres fra et aflukket lokale i virksomheden efter samme retningslinjer, som når prøven tages fra hjemmearbejdspladsen uden tilsyn?
Nej, når en prøve gennemføres fra et lukket rum på arbejdspladsen og medarbejderen dermed befinder sig i virksomhedens lokaler, så skal prøven gennemføres efter de rammer, som prøveudbyderen har udarbejdet for prøver afholdt på arbejdspladsen.
Prøveudbyderens rammer for afholdelse af prøven på hjemmearbejdspladsen gælder kun når prøven gennemføres fra det sted, hvor medarbejderen befinder sig, når vedkommende arbejder hjemmefra.
Hvad sker der, hvis en prøvedeltager gribes i snyd eller forsøg på snyd?
Såfremt en deltager gribes i snyd eller forsøg på snyd ved at få oplysninger eller ved at hjælpe andre afbrydes prøven straks. Prøven tæller som et forsøg, det vil sige, prøveresultatet registreres som ikke-bestået og der er brugt et forsøg. Det er op til virksomheden at vurdere, hvad konsekvenserne af snyd skal være i forhold til den enkelte deltager.
Virksomheden indberetter snyd til prøveudbyderen, der foretager de fornødne registreringer af prøveforsøget. Prøveudbyderen indberetter generelt om omfanget af snyd til Finanstilsynet.
Kan der dispenseres fra bekendtgørelsens frister for at tage en prøven som en efteruddannelsesprøve, hvis en medarbejder af forskellige årsager ikke har nået at gennemføre en efteruddannelsesprøve indenfor bekendtgørelsens frister?
Der er ingen dispensationsmuligheder i bekendtgørelsen og hvis en medarbejder ikke har nået at blive certificeret indenfor bekendtgørelsens frister, vil det være nødvendigt for denne at bestå en kompetenceprøve på det/de relevante bilag for fortsat at måtte formidle. Indtil kompetenceprøven er bestået skal medarbejderen arbejde under opsyn.
Hvilke krav stilles til en medarbejder, der er uddannet indenfor området, men som har arbejdet i en anden branche de seneste fem år? Medarbejderen ønsker nu at formidle forsikringer selvstændigt.
Hvis medarbejderen ikke har arbejdet inden for et arbejdsområde omfattet af IDD og formidling af forsikringer i perioden 01.10.2015 – 01.10.2018 og frem, skal medarbejderen bestå en kompetenceprøve for at kunne formidle selvstændigt.
Er der formelle krav til, hvordan IDD-kompetencer kan overføres til ny arbejdsgiver ved jobskifte?
Nej, der er ikke formelle krav. Hvis både ny og tidligere arbejdsgiver anvender samme registreringssystem, kan kompetencerne overføres elektronisk. Alternativt kan tidligere arbejdsgiver via mail bekræfte det arbejdsområde, medarbejderen arbejdede indenfor hos dem, eller medarbejderen kan dokumentere, at han har bestået en kompetenceprøve eller en efteruddannelsesprøve.
En medarbejder har IDD certificering fra et andet EU-land og skal nu arbejde i Danmark. Er den udenlandske certificering gyldig i Danmark?
Finanstilsynet anerkender IDD kompetencer fra andre EU lande, men kræver at den ansatte består de relevante danske kompetenceprøver. I Danmark er der ingen krav om, at rådgiveren skal gennemføre en specifik uddannelse inden rådgiveren dokumenterer sine IDD kompetencer. En medarbejder fra et andet EU land, der skal arbejde i Danmark, kan derfor gå direkte til en kompetenceprøve inden for det eller de arbejdsområde/-r, medarbejderen skal bestride. På den måde sikres det, at medarbejderen er bekendt med specifikke danske forhold, samtidig med at medarbejderens nuværende kompetencer anerkendes. Medarbejderen skal altså bestå en kompetenceprøve for at kunne formidle selvstændigt.
Hvordan skal perioden på 10 år i § 5, stk. 6, hvor medarbejderen ikke har udøvet forsikringsdistribution, forstås?
10 års perioden, hvor medarbejderen ikke har udøvet forsikringsdistribution – for eksempel fordi medarbejderen har skiftet jobfunktion internt – skal regnes fra den dato, hvor medarbejderen konkret stoppede med at udøve forsikringsdistribution. Dermed er 10 års perioden fuldstændig uafhængig af den dato, hvor medarbejderen senest har bestået en kompetenceprøve eller en efteruddannelsesprøve.
Har medarbejderen for eksempel bestået en efteruddannelsesprøve d. 1. august 2021 og ophører med at udøve forsikringsdistribution på grund af et internt jobskifte pr. 1. maj 2022, så regnes 10 års perioden fra 1. maj 2022. Ønsker medarbejderen at udøve igen efter d. 1. august 2024, skal medarbejderen bestå en efteruddannelsesprøve. Ønsker medarbejderen først at udøve forsikringsdistribution efter den 1. maj 2032, så skal medarbejderen bestå en kompetenceprøve.
Kan man være omfattet af arbejdsområderne i bilag 1- 5 B, hvis man er ansat hos en uafhængig forsikringsformidler?
Er man ansat hos en forsikringsmægler og distribuerer man alene tillægsdækninger eller rådgiver om forsikringsfaglige spørgsmål til allerede etablerede skadesforsikringer eller allerede etablerede liv- og pensionsordninger, herunder firmapensionsordninger, er medarbejderen omfattet både af et af arbejdsområderne i bilag 1-5 B og arbejdsområdet i bilag 12.
Når et forsikringsprodukt kan distribueres til flere arbejdsområder – f.eks. rejseforsikring til private og virksomheder – skal medarbejderen så have kompetenceprøve og efteruddannelsesprøve indenfor hvert område?
Ja, hvis medarbejderen arbejder med produkter, der kan distribueres til både privatkunder under arbejdsområde 1 og erhvervskunder under arbejdsområde 2 eller 3, så skal vedkommende bestå kompetenceprøven og efterfølgende efteruddannelsesprøve hvert tredje år indenfor både arbejdsområde 1 og arbejdsområde 2 eller 3. Om det er område 2 eller 3, afhænger af erhvervskundens kompleksitet.
Hvis man distribuerer forsikringer indenfor flere segmenter eller arbejdsområder, skal man så have kompetenceprøve og efteruddannelsesprøve indenfor alle områder?
Medarbejderne skal være kompetente indenfor hvert arbejdsområde eller segment af kunder, de rådgiver og sælger forsikringer indenfor. Det betyder, at de dels skal have en kompetenceprøve indenfor hvert arbejdsområde for at have retten til at arbejde med disse kunder, og at de skal bestå efteruddannelsesprøven indenfor hvert arbejdsområde hvert tredje år.
Der gælder særlige betingelser for arbejdsområde 3:
Hvis man har bestået prøven for arbejdsområde 3, opfylder man også betingelserne for arbejdsområde 2.
Der gælder også særlige betingelser for arbejdsområde 5 og 5A:
Hvis man har bestået prøven for arbejdsområde 5 eller 5A, opfylder man også betingelserne for arbejdsområde 4.
Hvis man har bestået prøven for arbejdsområde 5, opfylder man betingelserne for både arbejdsområde 5A og 5B.
Kan man tage en efteruddannelsesprøve som giver flere arbejdsområder, selvom man ikke rådgiver inden for alle områder?
Ja det kan man godt. Hvis man har bestået kompetenceprøve eller efteruddannelsesprøve i f.eks. arbejdsområde 5, og det arbejdsområde man rådgiver indenfor, er arbejdsområde 5A når efteruddannelsesprøven skal gennemføres, så har man mulighed for at gennemføre efteruddannelsesprøven indenfor enten arbejdsområde 5A eller arbejdsområde 5.
Hvad er forskellen på en erhvervskunde med en ukompliceret risikoprofil (arbejdsområde 2) og en erhvervskunde med en kompliceret risikoprofil (arbejdsområde 3)?
Det er kompleksiteten hos kunden, der afgør, om rådgivningen hører under arbejdsområde 2 eller 3:
Det er som sådan ikke det faglige indhold, men brugen af dette indhold, der afgør, om det er kompliceret eller ukompliceret.
For skadesforsikringer på erhvervsområdet kunne det f.eks. være naturen af den risiko, man vil afdække, særlige forsikringsmæssige risikoelementer, vanskelig risiko afdækning m.v.
Virksomheder, der typisk kan have en kompleks risikoprofil, har måske produktion, viden som et kerneelement, eksport, risiko for produktansvar eller særlige forhold i forhold til ansvar, herunder miljøansvar.
Eksempler kunne være videns virksomheder indenfor IT og design, produktionsvirksomheder med egen produktion, virksomheder med særlige organisatoriske konstruktioner og mange filialer, virksomheder med mange forretningsområder m.v.
Afgørende er det at se på, om erhvervskundens risikoprofil er kompliceret i forhold til det enkelte forsikringsprodukt. F.eks. vil en bilforsikring til Novo Nordisk godt kunne distribueres under bilag 2, selvom Novo Nordisk ift. Mange andre forsikringsprodukter vil blive betragtet som en kompliceret erhvervskunde. Typisk vil de fleste produkter til en virksomhed som Novo Nordisk dog falde ind under bilag 3 grundet virksomhedens komplekse risikoprofil.
Det forholder sig anderledes angående rejseforsikring til f.eks. udstationeringsbehov, udsendelser til krigs- og terrorrisikable områder m.v. Selvom produktet ”rejseforsikring” som udgangspunkt er et simpelt forsikringsprodukt, vil de særlige omstændigheder i forhold til Novo Nordisks behov for at anvende produktet – nemlig til brug for udstationering og/eller udsendelser til krigs- og terrorrisikable områder m.v. – gøre, at deres risikoprofil bliver kompliceret i forhold til rejseforsikringsproduktet. Her vil der blive tale om formidling under bilag 3.
Hvis eksemplet er, at Novo Nordisk skal have et MasterCard med forsikring til samtlige medarbejdere, vil det være helt ukompliceret, og der er tale om et standardprodukt, som distribueres. Dette kan ske under bilag 2.
Hvad er forskellen på en privatkunde med en ukompliceret risikoprofil (arbejdsområde 4) og en privatkunde med en kompliceret risikoprofil (arbejdsområde 5A eller 5) ved distribution af livs- og pensionsprodukter?
Det er kompleksiteten hos kunden, der afgør, om rådgivningen hører under arbejdsområde 4 eller 5/5A:
Det er som sådan ikke det faglige indhold, men brugen af dette indhold, der afgør, om det er kompliceret eller ukompliceret.
Ved distribution af livs- og pensionsprodukter kunne det f.eks. være særlige ægteskabelige forhold, formueforhold, virksomhedens ejer og generationsskifte, kompleks sammensat formue, særlige forhold i forhold til at flytte til udlandet, særlige skatteforhold eller særlig afdækning af risikoforhold, der gør, at der er tale om en kompliceret risiko og dermed arbejdsområde 5A eller 5 i stedet for arbejdsområde 4.
Hvis en medarbejder består en smal profil jf. § 10, stk. 2 under f.eks. arbejdsområde 1, og vedkommende øger sine kompetencer bl.a. via interne og eksterne kurser og uddannelser (uden afsluttende prøve), vil denne så have adgang til den fulde efteruddannelsesprøve på arbejdsområde 1 uden at skulle gennemføre kompetenceprøven for arbejdsområde 1?
Det fremgår af § 10, stk. 2, at der ikke kræves en kompetenceprøve indenfor arbejdsområdet. En smal profil kvalificerer dermed til en fuld efteruddannelsesprøve indenfor arbejdsområdet, og når den er bestået, kan rådgiveren arbejde indenfor hele arbejdsområdet.
Hvornår skal den teoretiske prøve gennemføres som en kompetenceprøve og hvornår skal den gennemføres som en efteruddannelsesprøve?
Den teoretiske prøve er en kompetenceprøve, når medarbejderen ikke tidligere har bestået en prøve på området. Har medarbejderen tidligere bestået en prøve på området, er den teoretiske prøve en efteruddannelsesprøve.
I princippet kan en teoretisk kompetenceprøve og en teoretisk efteruddannelsesprøve bygge på den samme bagvedliggende spørgsmålspulje og dermed er de sammenlignelige.
Opdelingen er dog vigtig i forhold til medarbejderens rettigheder, hvis medarbejderen dumper alle 3 forsøg.
Dumper medarbejderen alle 3 forsøg på en teoretisk efteruddannelsesprøve har medarbejderen mulighed for at tage den teoretiske kompetenceprøve i umiddelbar forlængelse. Medarbejderen har også 3 forsøg på den teoretiske kompetenceprøve.
Dumper medarbejderen også de 3 forsøg på den teoretiske kompetenceprøve får medarbejderen karens i 12 måneder – og i den periode må medarbejderen ikke distribuere forsikringsprodukter selvstændigt, men skal være under opsyn.
Er der i udgangssituationen tale om en teoretisk kompetenceprøve og medarbejderen dumper alle 3 forsøg får medarbejderen karens i 12 måneder som nævnt ovenfor.
Hvis en medarbejder består en teoretisk prøve under arbejdsområde 1 eller 2, og vedkommende efterfølgende øger sine kompetencer bl.a. via interne og eksterne kurser og uddannelser (uden afsluttende prøve), vil denne så have adgang til den fulde efteruddannelsesprøve på arbejdsområdet uden at skulle gennemføre kompetenceprøven for arbejdsområdet?
Nej, en teoretisk prøve kvalificerer ikke til en fuld efteruddannelsesprøve indenfor arbejdsområdet. I denne situation skal rådgiveren bestå kompetenceprøven indenfor arbejdsområdet for at kunne rådgive selvstændigt indenfor hele arbejdsområdet.
Hvis en medarbejder har bestået en kompetenceprøve indenfor arbejdsområde 1, skal denne medarbejder da også bestå en teoretisk prøve om f.eks. rejseforsikring tilknyttet betalingskort?
Nej, da medarbejderen er kompetent indenfor hele arbejdsområde 1, må han distribuere alle typer skadesforsikringer til privatkunder.
Hvad betyder accessorisk forsikringsformidling?
Accessorisk forsikringsformidling betyder, at det forsikringsprodukt, man rådgiver om eller sælger, ikke er en del af virksomhedens kerneydelse.
Det forsikringsprodukt, som den accessoriske forsikringsformidler distribuerer, skal knytte sig til det hovedprodukt, som sælges. F.eks. vil en bilforhandlers formidling af en bilforsikring være accessorisk forsikringsformidling. Cykelhandlerens formidling af en cykelforsikring vil være accessorisk forsikringsformidling. Formidling af en ejerskifteforsikring vil være accessorisk forsikringsformidling for en ejendomsmægler. Men hvis en ejendomsmægler formidler en husforsikring, er der IKKE tale om accessorisk forsikringsformidling, da det ikke er husene, der er ejendomsmæglerens kerneprodukt, men derimod formidlingen/salget af ejendomme.
Den accessoriske forsikringsformidler kan ikke være et kreditinstitut eller et investeringsselskab, for i dette tilfælde vil forsikringen altid pr. definition falde ind under en del af kerneydelsen.
Lønsikring er et forsikringsprodukt. Er de medarbejdere, som rådgiver om og sælger lønsikringer, omfattet af kompetencekravet?
Ifølge lov om finansiel virksomhed § 11, stk. 2, nr. 3 skal de af staten anerkendte arbejdsløshedskasser ikke have tilladelse efter § 11, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed til at udøve forsikringsvirksomhed.
Den hovedydelse, som arbejdsløshedskasserne tilbyder deres medlemmer, er en forsikring mod arbejdsløshed (arbejdsløshedsforsikring/dagpengeydelse), men de er ikke at betragte som forsikringsformidlere for denne ydelse, da der er tale om distribution af en statslig forsikringsordning. Når arbejdsløshedskasserne tilbyder en privat lønforsikring til deres medlemmer, vurderer vi, at der er tale om formidling af et supplement til den statslige forsikringsordning.
Hvorvidt arbejdsløshedskasserne dermed kan betragtes som accessoriske forsikringsformidlere i henhold til § 2, nr. 5, litra c, i lov om forsikringsformidling, eller alene genererer leads på kunder til et samarbejdende forsikringsselskab og dermed er undtaget fra loven, jf. § 1, stk. 3, nr. 3 i lov om forsikringsformidling, afhænger konkret af den måde, som arbejdsløshedskassen har indrettet salget af de private lønforsikringer på. Uanset denne vurdering er arbejdsløshedskasserne ikke underlagt kravene i kompetencekravsbekendtgørelsen.
Dog skal accessoriske forsikringsformidlere have passende viden om de produkter, som de distribuerer, jf. § 11, stk. 2 i lov om forsikringsformidling.
Skal accessoriske forsikringsformidlere registreres?
Accessoriske forsikringsformidlere skal registreres. Det er et krav.
Finanstilsynet har udarbejdet en informationsvideo til brug for virksomheder, som ønsker at ansøge om at blive registreret som accessorisk forsikringsformidler.
Hvordan dokumenterer uvildige rådgivere, der inddrager kunders oplysninger om pension, formue og andre aktiver i et samlet overblik og anbefaling af løsning? Nogle gange kontakter de også forsikringsselskaber og pengeinstitutter og anmoder om ændring/overførsel/oprettelse af forsikringer og pensioner på vegne af kunden via fuldmagt. De har ingen direkte formidling af forsikring.
Dokumentation indenfor de finansfaglige områder, f.eks. ikke-komplekse investeringsprodukter, og øvrig relevant uddannelse dokumenteres via eksamensbeviser, bestået prøve m.v.
Hvis de deltager i distributionen ved aktivt på kundens vegne at tilpasse og ændre på tilbud eller policer, er de en del af distributionen og er derfor omfattet af kompetencekravene. Hvis de alene rådgiver generelt, er de ikke omfattet af distributionen, men det er et tolkningsspørgsmål.
Hvad betyder "at være under opsyn"?
Opsyn defineres primært som det almindelige ledelsesopsyn, man har med nye medarbejdere. Opsynet skal have en tilpasset proportion, hvilket betyder, at det skal være mere intensivt i begyndelsen af ansættelsen eller ved nye arbejdsopgaver og faldende, som medarbejderen bliver mere kompetent og fortrolig med sine arbejdsopgaver.
Hvem kan udføre opsyn?
Alle, der selv opfylder kravene til det eller de arbejdsområder, medarbejderen arbejder med. Den, der fører opsyn, behøver ikke være personaleleder for den eller de personer, som vedkommende fører opsyn med.
Hvor længe kan en medarbejder udøve forsikringsdistribution under opsyn?
En ansat kan være under opsyn indenfor samme arbejdsområde i op til fem år. Det forudsætter, at medarbejderen forsøger at bestå den relevante kompetenceprøve. Forsøger medarbejderen ikke at bestå en kompetenceprøve, kan medarbejderen jf. §7, stk 2 udøve forsikringsdistribution under opsyn indenfor et arbejdsområde i tre år.
Hvornår skal medarbejderen senest have forsøgt at bestå kompetenceprøven til det arbejdsområde, han arbejder med?
En ansat under opsyn behøver ikke at forsøge at bestå en prøve inden for de tre år. Det er tilstrækkeligt, at der ligger en fornuftig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal imidlertid være proportional med den prøve, som man har til hensigt at bestå, ligesom uddannelsesplanen skal være der fra begyndelsen af opsynstiden. Det nytter derfor ikke noget, at virksomheden først opretter en uddannelsesplan, når medarbejderen har været under opsyn i to år og tre måneder.
Hvis man som helt ny medarbejder skifter arbejdsgiver undervejs i processen, har man så nye 3-5 år til at bestå sin kompetenceprøve?
Hvis der er sammenfald i arbejdsområderne på den tidligere arbejdsplads og den nye arbejdsplads vil opsynsperioden som udgangspunkt fortsætte ved jobskifte. Hvis medarbejderen skifter til et nyt arbejdsområde ved jobskiftet, vil opsynsperioden starte forfra.
Hvordan fungerer den 5-årige periode, hvor medarbejderen arbejder under opsyn og forsøger at bestå kompetenceprøven – hvis medarbejderen dumper 3 gange?
Hvis medarbejderen dumper kompetenceprøven 3 gange, kommer medarbejderen i karantæne og har først adgang til 3 nye forsøg efter en karantæne periode på 12 måneder. I karantæneperioden må medarbejderen arbejde under opsyn.
De 12 måneder er en del af den 5-årige periode, hvor medarbejderen kan arbejde under opsyn, hvis medarbejderen forsøger at bestå kompetenceprøven.
Hvis medarbejderen fx forsøger at bestå kompetenceprøven 1. gang 2 år inde i opsynsperioden, igen efter 3 år og 6 måneder og 3. gang efter 4 år og 6 måneder. Dumper medarbejderen også 3. gang, så er der 6 måneder tilbage af opsynsperioden på de 5 år – dermed kan medarbejderen kun arbejde under opsyn i de 6 måneder.
I eksemplet vil medarbejderen være i karantæne i 6 måneder efter opsynsperioden – i denne periode må medarbejderen ikke yde forsikringsdistribution under opsyn – og medarbejderen skal derfor bestå kompetenceprøven efter udløb af karantæneperioden inden medarbejderen kan yde forsikringsdistribution.
Hvad sker der, hvis man skal bestå en kompetenceprøve, og den ikke er bestået inden en bestemt dato?
Man har tre forsøg til at bestå kompetenceprøven indenfor den givne jobprofil. Hvis ikke man består tredje gang, får man karens i 12 måneder – og i den periode må man ikke distribuere forsikringsprodukter selvstændigt, men skal være under opsyn.
De 12 måneders karens gælder kun den kompetenceprøve, medarbejderen har dumpet 3 gange. Dumper medarbejderen for eksempel jobprofilen i bilag 5A 3 gange, kan medarbejderen stadigvæk forsøge at bestå jobprofilen i bilag 4. Når karensperioden på de 12 måneder er overstået har medarbejderen 3 nye forsøg til at bestå kompetenceprøve på bilag 5A.
Hvad sker der, hvis man dumper en efteruddannelsesprøve?
En efteruddannelsesprøve skal bestås senest tre år efter, at kompetenceprøven blev bestået, eller senest tre år efter, man sidst bestod efteruddannelsesprøven indenfor arbejdsområdet.
Går medarbejderen til første efteruddannelsesprøve to år og 10 måneder efter bestået kompetenceprøve og dumper, må han stadigvæk rådgive, idet den oprindelige kompetenceprøve stadig gælder i to måneder. Består medarbejderen, starter der nye tre år fra den dato, hvor efteruddannelsesprøven blev bestået.
Går medarbejderen derefter til anden efteruddannelsesprøve to år og 11 måneder efter bestået kompetenceprøve og dumper, må han stadigvæk rådgive, idet den oprindelige kompetenceprøve stadig gælder i en måned. Består medarbejderen, starter der nye tre år fra den dato, hvor efteruddannelsesprøven blev bestået.
Går medarbejderen derefter til tredje efteruddannelsesprøve 14 dage før, de tre år er gået og dumper, så kan han ikke længere distribuere forsikringsprodukter selvstændigt. I denne situation får medarbejderen 12 måneders karens, hvor medarbejderen kun kan distribuere forsikringsprodukter under opsyn.
Hvilke muligheder er der, hvis en medarbejder dumper efteruddannelsesprøven 3 gange?
Medarbejderen kan distribuere forsikringsprodukter under opsyn til kunder i den jobprofil, som medarbejderen har dumpet.
Medarbejderen kan også forsøge at bestå kompetenceprøven for jobprofilen. 3 dumpede efteruddannelsestest i jobprofil 1 betyder således at medarbejderen skal bestå kompetenceprøven for jobprofil 1, hvis medarbejderen ønsker at udøve selvstændig forsikringsdistribution inden udløb af den 12 måneders karensperiode.
Sygdom, orlov m.v. kan være årsag til at man ikke kan nå at tage efteruddannelsesprøven inden udløb
For medarbejdere som har bestået enten en kompetenceprøve eller en efteruddannelsesprøve og herefter er væk fra jobbet i en periode f.eks. som følge af barsel eller andre årsager og ikke når at tage en ny efteruddannelsesprøve indenfor de 3 år fra den sidste, vil det være tilstrækkeligt at gennemføre efteruddannelsesprøven på samme niveau når vedkommende er retur (følger af §7 stk. 2). Indtil efteruddannelsesprøven er bestået skal medarbejderen arbejde under opsyn. Hvis man dumper 1. forsøg, har vedkommende op til 5 år for at bestå efteruddannelsesprøven. Det 1. forsøg skal være inden for 3 år efter udløb.
Hvis medarbejderen ikke består indenfor 5 år, skal denne til en ny kompetenceprøve som følge af § 7 stk. 4.
Hvis du i en periode ikke udøver forsikringsdistribution på et arbejdsområde?
Hvis en medarbejder ikke har udøvet forsikringsdistribution i en periode på ml. 3-10 år, så skal de tage efteruddannelsesprøven, inden de kan udøve forsikringsdistribution igen, jf. § 5, stk. 5. Hvis den ansatte ikke har udøvet forsikringsdistribution i en sammenhængende periode på mere end 10 år, så skal de tage en ny kompetencekravsprøve, jf. § 5, stk. 6.
Hvilken konsekvens får det for treårsperioden om krav til efteruddannelse, hvis en medarbejder går på barsel eller bliver syg og er væk fra jobbet i længere tid?
Kompetencen skal vedligeholdes indenfor de angivne tidsfrister, uanset om man er i job, på barsel, langtidssyg eller fraværende af andre årsager.
Hvilken konsekvens får det for opsynsperioden frem mod kompetenceprøven, hvis en medarbejder går på barsel eller bliver syg og er væk fra jobbet i længere tid forinden relevant IDD-kompetence er opnået?
Barsel, langtidssygdom eller fravær af andre årsager medfører, at den ansatte ikke har udøvet forsikringsdistribution i den periode, som den ansatte har været fraværende. Derfor vil opsynsperioden kunne blive forlænget med den/de perioder, som den ansatte under opsyn er fraværende.
Hvad må man have med til prøven?
Prøven skal afholdes på en måde, så deltageren ikke kan modtage hjælp fra andre, mens prøven står på.
Det er virksomhedens ansvar at sikre, at forholdene for at opfylde dette er til stede. Deltageren må godt medbringe egne noter, bøger og lignende til prøven, men ikke skærmdumps af træningsbane eller andre deltageres prøver.
Afgørende for ovenstående er det forhold, at prøven er tilrettelagt på en måde, så en uvidende medarbejder ikke har tid nok til at ”google” sig frem til så mange rigtige svar, at prøven bestås indenfor den tilladte tid.
Henviser til bekendtgørelsens bilag 1-12. Disse kaldes også for jobprofil bilag 1-12.
Kompetenceprøve
En prøve, der jf. § 10, stk. 1,3 består af en teoretisk og en praktisk del, og som jf. § 5, stk. 1 kvalificerer medarbejderen til det relevante arbejdsområde i tre år. Kompetenceprøven skal bestås, inden medarbejderen kan yde selvstændig forsikringsdistribution indenfor arbejdsområdet.
Efteruddannelsesprøve
En prøve, der jf. § 10 stk. 1,4 kun består af en teoretisk del, og som jf. § 7, stk. 1 kvalificerer medarbejderen til det relevante arbejdsområde i en ny periode på tre år, når kompetenceprøven/efteruddannelsesprøven udløber efter tre år. Prøven kan derfor kun tages af allerede kompetente medarbejdere.
Teoretisk prøve
En prøve, der jf. § 10, stk. 3 kun består af en teoretisk del, og som kvalificerer medarbejderen til helt specifikke forsikringsprodukter fastsat af Finanstilsynet indenfor arbejdsområde 1 og 2. Prøven gælder i tre år og skal bestås igen før udgangen af det tredje år.
Smal profil
En kompetenceprøve, der jf. § 10, stk. 2 udprøver deltageren i mindre end tre repræsentative produkter indenfor arbejdsområdet. Prøven består jf. § 10 stk. 1,3 af en teoretisk og en praktisk del og kvalificerer medarbejderen til at rådgive om disse produkttyper i tre år. Bestås den fulde efteruddannelsesprøve efterfølgende for hele arbejdsområdet med mindst tre produkter, kan medarbejdere selvstændigt distribuere alle forsikringsprodukter indenfor arbejdsområdet.
