Den nye leder er et lederudviklingsprogram, der skaber et unikt fundament for dig, der er relativ ny leder i finanssektoren, eller for dig som er mere erfaren, og som ikke tidligere har deltaget i en samlet lederuddannelse.
Få succes i din lederrolle fra start
Du får indsigt i de opgaver, forventninger og det ansvar, som følger med rollen som ny leder – og du får styrket dine ledelsesværktøjer og -kompetencer, så du kan lede dig selv, dine medarbejdere og forretningen og dermed udfylde din lederrolle med succes.
Du får personlig indsigt og bliver bedre til at udnytte dine styrker i lederrollen. Via personprofiltest får du indsigt i din persontype. Du får også udarbejdet en 360 graders undersøgelse af din ledelseskommunikation. Du får dermed et solidt udgangspunkt for at udvikle dig selv, dine medarbejdere og dine resultater i finanssektoren.
Vi tager udgangspunkt i de seneste tendenser inden for personligt lederskab, ledelse af medarbejdere og forretningsdrift. Derudover vil vi blandt andet belyse emner som bæredygtighed og regenerativ ledelse.
Det får din virksomhed ud af uddannelsen
Virksomheden får en leder med grundlæggende ledelseskompetencer – i forhold til sig selv som leder, ledelse af medarbejdere og ledelse af forretningen. Deltageren får en øget indsigt i lederjobbet, i egne styrker og udviklingspunkter.
Fra start lærer deltageren at skabe resultater for forretningen gennem andre.