Planlægning, muligheder, nedsparing og optimering er i fokus på denne uddannelse. Til dig, der gerne vil i dybden med pension uden at være specialist.
Du er privatkunderådgiver med stor interesse for pension og/eller pensionsansvarlig i din afdeling eller på vej til at blive det.
Dato | 29. okt. 2025 – 5. mar. 2026 |
Varighed | 7 dage |
Flere hold | Se datoer |
Sted | Skanderborg Park |
Forberedelse |
Før modul 1 skal du gennemgå e-learning. Løsning af case imellem modulerne forventes at tage 4-5 timer pr. case.
|
Målgruppe |
Fagspecialist
|
24.175 kr.
31.428 kr. for ikke-medlemmer.
Hertil kommer udgifter til ophold og forplejning.
|
Koordinator |
Dorthe Guldager 8993 3221 / dog@finansudd.dk |
Underviser | Pia Høst |
Du har stor faglig interesse for pensionsområdet og alle aspekter af behovsafdækning, rådgivning og optimering af privatkunders pensionsforhold.
Uddannelsen har fokus på optimering af privatkundens pensionsøkonomi med udgangspunkt i den enkelte kundes behov, ønsker og økonomi. Du får derfor god inspiration til at arbejde med begunstigelse, relevante arveregler, pensionsmuligheder, overførsel og samspil med sociale ydelser bl.a. i planlægning af kundens udbetalinger:
Uddannelsen vil løfte dig både fagligt og personligt. Du får belyst aktuelle problemstillinger og anvendelse af pensionsfaglige muligheder. Du bliver bedre til at behovsafdække og rådgive privatkunder om deres pensionsøkonomi. Lær også at se muligheder i at optimere kundernes udbetalinger og forbedre vilkår gennem samling af pensionsordninger.
Du udvider dit teoretiske fundament inden for produkternes egenskaber, samspil med offentlige ydelser, optimering og dit kendskab til øvrige produkter på markedet. Du lærer at inddrage relevante fradrags- og skatteregler og sociale ydelser i dine løsningsforslag til kunderne. Du bliver i stand til at behovsafdække kundens individuelle behov og bringe det i spil i din kommunikation med kunden i forhold til kundens økonomi og muligheder for optimering.
Vi bruger den faglige teori og den kundevendte kommunikation til at løse konkrete kundecases. Det bliver så praksisnært, at du straks kan anvende det i din rådgivning og sparring med kolleger. Du bliver en god sparringspartner for dine kolleger og cementerer dit fundament i både rollen som rådgiver med kompetence indenfor pension og evt. som pensionsansvarlig i afdelingen. Læs mere om opbygningen og indhold her.
I får en fagligt velfunderet rådgiver af private kunder inden for alle aspekter af kundernes pensionsøkonomi og de individuelle muligheder kunderne har i forhold til deres samlede opsparing, ønsker og behov.
Deltageren lærer at spotte flere forretningsmuligheder - bl.a. optimering af vilkår og forbedret overblik. Det skaber værdi hos virksomheden og kunderne. Det øger tilfredshed og loyalitet, og I får en pensionsfaglig sparringspartner for kolleger, som kan varetage rollen som rådgiver med kompetencer inden for pension og evt. som pensionsansvarlig i afdelingen, sætte spot på aktuelle muligheder på området og medvirke til at løfte niveauet for rådgivning om kundernes pensionsøkonomi hos jer.